Gå tilbage til det første afsnit:
Gå tilbage til det sidste afsnit:
For en patriarkalsk person som min far må min mor have været et oplagt valg af en ægtefælle.
(Billedet kan ikke aktiveres)
Som en HSP-person var hun et udpræget følelsesmenneske.
Med min fars øjne var hun altså en person, som han var i sin gode ret til at dominere over.
Man kan undre sig over, hvordan et menneske som min mor kunne falde for sådan en person.
Et eller andet sted giver det dog alligevel mening.
Med sit valg af mand fandt hun sammen med en person, som mindede om hendes pædofile far.
Min mor vidste jo, hvordan hun skulle agere i forhold til sin egen far for at få hverdagen til at hænge sammen.
Med hendes valg af mand kunne hverdagen stadig hænge sammen.
Han kunne så at sige tilbyde hende den ramme af tryghed, som hun havde et behov for.
Med barndommen skulle hun ellers have fået det fundament, som betød, at hun kunne fungere som et selvstændigt individ.
Desværre blev denne mulighed taget fra hende.
Prisen for ægteskabet:
Prisen for ægteskabet blev, at min mor måtte opgive sit arbejde som sygeplejerske.
Forventningen var, at hun først og fremmest tog sig af hjemmet og os børn. Herudover skulle hun assistere sin mand i hans arbejde.
Det økonomiske råderum tog min far sig af. Blandede min mor sig, så fik hun den helt klare besked, at hun ikke skulle blande sig.
Det havde hun ikke forstand på efter min fars mening.
På denne måde blev min mor fastlåst i en offerrolle hele sit liv.
Min far døde adskillige år, før min mor fik fred. Her var det blevet for sent for min mor at realisere sig selv som en HSP-person.
Hun var blevet for afhængig af min far til at kunne fungere som et selvstændigt tænkende individ.