At være et B-menneske:

Jeg er både en HSP-person og et B-menneske.

Er du A-menneske eller B-menneske? Så stor betydning har det for dit helbred (september 2015):

A-mennesker er gladere og mere strukturerede (april 2014):

Video: Derfor er det sværere for B-mennesker at stå tidligt op (oktober 2020):

Hver eneste morgen alle årets dage føles det, som jeg vågner op på en ny planet. Der er lige pludselig et utal af sanseindtryk, som jeg skal forholde mig til.

Egentlig vil jeg hellere trække det ud med hensyn til at stå ud af sengen. Det gjorde jeg såmænd også, da jeg var yngre, og der ikke var noget, der krævede min tilstedeværelse.

Dengang betød det ikke så meget, fordi der var flere dage at se frem til end tilbage på.

I dag er det omvendt. Det betyder, at jeg nu føler, at jeg i højere grad skal udnytte den enkelte dag bedre end tidligere.

Min fysiske krop har tilsyneladende forstået dette budskab. Jeg vågner i hvert fald alle årets dage mellem kl. 07:00 og 07:30.

Det betyder desværre ikke, at det bliver nemmere at komme i gang om morgenen.

Af samme årsag har jeg med tiden udviklet et fast morgenprogram, som jeg følger hver morgen. Det er et program, som består af en række faste punkter, som jeg ikke nødvendigvis afvikler i den samme rækkefølge hver morgen.

Når jeg har afviklet dette program i et passende tempo, så vil uret typisk vise 10:00.

På det tidspunkt vil jeg så være klar til at tage imod dagens udfordringer.

Min programafvikling:

Et af de første programpunkter, som jeg afvikler om morgenen, er at tænde for min kaffemaskine.

Således vil jeg allerede have klargjort kaffemaskinen aftenen i forvejen, så jeg bare skal tænde for den om morgenen.

Klargøringen i forvejen er vigtig for mig, fordi det ellers virker uoverkommeligt at komme i gang med dagen.

Jeg ved også af erfaring, at det er nødvendigt at barbere mig om aftenen. Venter jeg med det til om morgenen, så kan det meget vel ende med, at jeg slet ikke får det gjort.

De enkelte programpunkter fungerer simpelthen som faste fixpunkter eller holdepunkter om morgenen.

Hvis jeg holder fast i dem, så risikerer jeg ikke at blive forført eller komme på afveje på grund af sanseudtryk udefra. Det kan f.eks. ske ved, at jeg bliver forledt af et nyhedsindslag i fjernsynet.

Jeg så selvfølgelig gerne, at jeg bare kunne hoppe ud af sengen om morgen og bare gå i gang med dagens gøremål fyldt med glæde og livsmod.

Sådan skulle det ikke være, og det affinder jeg mig med.

Det vigtigste er, at jeg har fundet en brugbar måde at komme i gang med dagen på uden, at jeg mister mig selv fra morgenstunden af.

Erkendelsen af at være en HSP-person.

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Når sanserne sløves:

Med årene har jeg affundet mig med, at mit sanseapparat gang på gang er blevet overstimuleret.

Jeg har isoleret mig et utal af gange for at få styr på det overvældende antal sanseindtryk, som jeg har modtaget fra omgivelserne.

Bekymringerne har hobet sig op, men jeg har også fundet ud af, at glæderne er mange.

Mine glæder bliver simpelthen mere intense som HSP-person, og det skal jeg lære at værdsætte i endnu højere grad.

Nu er det en del år siden, at jeg har rundet de 50 år. Mit sanseapparat fungerer ikke længere så optimalt.

Mit syn er blevet dårligere. Det er kun et spørgsmål om få år, før jeg skal til at bruge læsebriller. Indtil videre klarer jeg mig med et forstørrelsesglas.

Min hørelse er heller ikke, hvad den har været.

Jeg er nok ikke den eneste med min alder, som modtager reklamer for høreapparater.

I denne forbindelse kunne det være fristende at få fat i et høreapparat for at afhjælpe problemet.

Faktum er imidlertid, at mange ældre begynder at producere mere ørevoks, som nedsætter hørelsen

Video: Hørenedsættelse, hvad kan det skyldes? (april 2019):

Er ørevoks dit problem, så kan man jo sige, at et høreapparat ikke hjælper på længere sigt.

Det skyldes den enkle årsag, at din hørelse vil blive dårligere i takt med, at der bliver dannet mere ørevoks i øret. Det betyder igen, at høreapparatet hele tiden skal reguleres.

Som barn havde jeg også høreproblemer. Jeg kan huske adskillige gange, hvor jeg var ved lægen for at renset ørevoksen ud med vand.

Lægen benyttede sig af en meget stor glassprøjte, Jeg overdriver ikke, når jeg skriver, at sprøjten havde en længde på mindst 25 cm. og en diameter på 5 cm.

Sprøjten blev fyldt med lunkent vand fra håndvasken. Så tog lægen en metalskål og bad mig holde den ind under mit øre. Skålen var nemlig udformet sådan, at den kunne holdes tæt ind til mit hoved.

De første par gange kom der kun rent vand ud af mit øre. Så begyndte vandet at blive grumset og til sidst kom der en større klump ørevoks ud.

Lægen benyttede sprøjten et par gange mere for at sikre sig, at der nu kun kom rent vand ud af mine ører.

Her mange år efter kan jeg stadig huske mit besøg ved lægen på grund af den store glassprøjte. Sprøjten viste sig dog ikke at være farlig, fordi den blev anvendt med forsigtighed.

Så er jeg endelig nået til pointen.

Fjern ørevoksen med en øresprøjte:

På et tidspunkt fandt jeg ud af, at jeg kunne bruge en øresprøjte fra Apoteket til at vaske ud i mine ører med.

Øresprøjten er vist på nedenstående billede:

Webapoteket.dk (2021):

Øresprøjten er udformet sådan, at du ikke kan trykke særlig hårdt på den og dermed skade dig selv.

Med tiden har jeg fundet ud af, at jeg med fordel kan bruge øresprøjten, når øret lukker til, og jeg samtidig kan få lidt af hørelsen tilbage, når jeg trykker ind og ud på øret.

Glæden var virkelig stor, da jeg fandt ud af, at jeg selv kunne løse mit problem. Jeg har også en lille flaske ørevoksopløser, som jeg kan bruge, hvis der går for lang tid, før jeg bruger ørebolden. Det er heldigvis ikke et produkt, som du behøver en recept til.

Som ældre og som en HSP-person er det en virkelig lettelse, at du selv kan gøre meget for at holde dit sanseapparat ved lige og ikke skal være afhængig af andre.

2 digte:

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

2 digte:

I vinteren 2019/2020 fandt jeg ud af, at jeg kunne få afløb for en del af mine følelser ved at digte.

Artikel: Jeg er ligeglad, hvad folk gør med mine digte:

Video med digteren Yahya Hassan:

Her er 2 af de digte, som jeg skrev sidste år.

Min fars hænder:

Hun ligger der så fint, min søster

i sin egen lille barneseng

iført en lyserød ballerina-natkjole

Selv ligger jeg ved siden af

i min egen barneseng

helt forsvarsløs

Jeg fornemmer en sur lugt. 

Min far er kommet ind i værelset.

Han kommer hen imod os.

Hans hænder nærmer sig

som store gribekløer

Hænderne griber min søster.

Min far opdager jeg er vågnet:

”Hun skal bare med ind og se fjernsyn”:

Hans stemme er unaturlig sød,

men nu kan jeg sove roligt videre

fri for frygt for hans hænder

de hænder som gør det unævnelige

At være ensom blandt mange:

Jeg er stadig et offer, som kæmper imod.

Kampen er ikke min alene

Det oplever jeg dagligt,

når jeg bliver en del af bybilledet

Jeg ser den ældre med sin rollator,

som vandrer planløst rundt

i håbet om at få et venligt blik

eller måske en venlig bemærkning

Så er der den hjemløse med sine aviser,

som han forsøger at sælge

for at opnå menneskelig kontakt

Muslimske kvinder er der også.

Nogle bærer deres hijab med frygt,

bange for at blive nedgjort

for at blive udelukket af fællesskabet

De kæmper alle på hver deres måde

Bare jeg kunne være der for dem alle

Det kan jeg bare ikke.

Jeg er selv et offer,

som ikke har lært at sige fra

angsten for at drukne i håbløshedens hav

hindrer mig i at række hænderne frem

og lade dem vide, at de ikke er alene.

Mist aldrig håbet:

“Der er en revne i alting. Det er på den måde, at lyset kommer ind.” som den nu afdøde sanger Leonard Cohen så smukt udtrykte det.

Digtet som udtryksform.

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Digtet som udtryksform:

I vintermånederne plejer jeg at blive lidt melankolsk, nostalgisk, trist og/eller deprimeret. ”Kært” barn har som bekendt mange navne.

Sidste år fandt jeg ud af, at jeg kunne få afløb for en del af mine følelser ved at digte.

Jeg havde tændt mit fjernsyn og fundet en musikvideo frem på You Tube med Celine Dion. Det var første gang jeg stiftede bekendtskab med hende. Nu genlød hendes stemme i mit soveværelse, mens jeg var ved at lægge vasketøj sammen på min seng.

Pludselig kom jeg til at tænke på en udtalelse, som lederen af Dansk Folkeparti var kommet ud med i medierne på et tidligere tidspunkt. Jeg taler selvfølgelig om Kristian Thulesen Dahl.

Han udtrykte sin bekymring omkring en dansk baby, som var hentet hjem fra Syrien til Danmark. Babyen var stærkt underernæret og ville formentlig være død, hvis det var forblevet i Syrien.

Problemet var bare, at barnets forældre var danskere, som var rejst til Syrien for at kæmpe for en terroristisk bevægelse. Nu skønnedes det, at forældrene var døde, og barnet derfor havde brug for hjælp.

Her så Kristian gerne, at man havde sikret sig, at begge forældrene var døde, før barnet blev hentet til Danmark. Han var simpelthen bange, at forældrene ville påberåbe sig en ret til at komme til Danmark, hvis de stadig levede, og barnet befandt sig i Danmark.

Det var noget, som gjorde mig ret så hidsig. Jeg synes selvfølgelig ikke, at det skulle gå ud over barnet, at forældrene var terrorister.

Følelser fra min hverdag:

Så fik jeg pludselig den tanke, at jeg kunne skrive et digt omkring sagen, hvor jeg gav udtryk for mine følelser.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at det var Celines stemme og sang, som inspirerede mig.

Desværre faldt det mig svært rent følelsesmæssigt at skrive om noget, som lå så langt væk fra min egen hverdag.

Jeg kom imidlertid i tanke om en række andre situationer fra min egen hverdag, hvor jeg ikke kunne få givet udtryk for mine følelser med en almindelig tekst.

Det har jeg fået en mulighed for nu.

Siden er jeg begyndt at digte, når følelserne trænger sig på. Og ja. Jeg hører selvfølgelig Celine Dion samtidig med, at jeg digter.

2 digte.

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Juleferien 2020:

De seneste par år er jeg begyndt at gøre status over mit liv som en HSP-person i juleferien.

Som bekendt var det først som 59-årig, at jeg fandt ud af, at jeg er en HSP-person. I dag er jeg 62 år.

Sidenhen har det været et mål for mig at udvikle mig som en HSP-person. Det er blevet meget vigtigt for mig at kunne mærke/føle mig selv.

Jeg vågner automatisk op om morgenen mellem kl. 07:00 og 07:30. Nogle gange står jeg op af sengen for at tænde for min kaffemaskine, som er gjort klar til kaffebrygning aftenen i forvejen.

Så går jeg i seng igen og venter på, at duften af nybrygget kaffe når mine næsebor.

For mig er det et udtryk for, at der venter mig en god dag, og det er tid at stå op.

Sådan var det ikke for blot få år siden.

Her var det en sand plage for mig at stå op om morgenen. Jeg måtte simpelthen tvinge mig selv til det.

Tankerne om alle de forventninger, det ventede på at blive indfriet var ved at kvæle mig. Jeg forsøgte at forberede mig på at kunne indfri forventningerne fra omgivelserne.

Gang på gang slog mine forberedelser ikke til, fordi der var uforudsete faktorer, som gjorde sig gældende.

Det betød, at jeg næsten altid var i underskud som menneske. Jeg kunne simpelthen ikke mærke mig selv mere rent følelsesmæssigt.

Med tiden følte jeg, at jeg bare blev en tom skal, som gjorde, som der blev forventet af mig. Jeg mistede kontakten med mig selv og mine følelser.

Da mine forældre døde:

I dag er begge mine forældre døde, og jeg har valgt at afbryde forbindelsen til mine søskende.

Jeg føler mig ikke længere som et offer, fordi jeg blev misbrugt seksuelt som barn af min far og aldrig fik hjælp til at få bearbejdet overgrebene.

Mit sanseapparat som en HSP-person er begyndt at fungere igen.

Jeg kan igen dufte nybrygget kaffe. Jeg elsker synet af mågerne, som vader rundt på gågaderne, som om de ejede den. Jeg beundrer deres evne til bare at være sig selv.

Dag for dag kan jeg mærke, at mit sanseapparat folder sig ud.

Hermed ikke være sagt, at alt er lutter idyl. Fortiden spøger stadig og gør sig stadig gældende.

Men håbet, som skal føre mig videre, er der.

I februar 2021 håber jeg, at jeg kan gå på efterløn.

Det betyder, at jeg endelig bliver helt fri for at skulle leve op til andres forventninger.

Jeg kan omsider folde mig ud som det menneske, som jeg er født til at være, nemlig en HSP-person.

Med ønsket om et rigtigt godt nytår og et håb om at vi alle kan ånde mere frit i det nye år.

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Julen 2020:

Jeg har tilbragt de sidste par juleaftener alene. Det vil jeg også komme til i år 2020.

Forskellen er bare, at denne juleaften tror jeg, at jeg vil komme til at mindes med en speciel glæde.

Corona-krisen har betydet, at denne jul ikke alene vil blive en hyldest til fællesskabet og familiesammenholdet.

Det er pludselig blevet legalt kun at skulle mødes med nogle få mennesker på selve juleaften, Ja, det er ikke bare blevet legalt, men også et mål på grund af smittefaren os mennesker imellem.

Fra mediernes side bliver der lagt op til, at vi kun skal mødes med de mennesker, som vi især er knyttet til.

På det grundlag håber jeg, at netop denne jul vil blive præget af nærhed og omsorg i forhold til de mennesker, som er tættest på dig. Vi taler vel at mærke om mennesker, som du kan være sammen med uden, at du mister dig selv som en HSP-person.

Algade i Aalborg

Min personlige situation:

Personligt vil jeg trække mig tilbage til mit lille hus juleaftensdag og aften. Huset ligger godt beskyttet i en lukket gård på en gågade i Aalborg. Her kan jeg ånde frit som en HSP-person, netop fordi gården er afskåret fra det pulserende liv på gågaden.

Algade i Aalborg

Her vil jeg glæde mig over, at jeg ikke har mistet mig selv som en HSP-person. Jeg kan glæde mig over den fysiske varme, som strømmer mig i møde, når jeg træder ind i min hyggelige stue. Det samme gør sig gældende med hensyn til synet af de mange levende lys i stuen, hvis flammer hele tiden skifter form.

Selve juleaften vil jeg glæde mig over duften fra klementinerne, når skrællen bliver fjernet. Tilsvarende med duften og synet af den varme rødkål, som bliver lagt ned over medisterpølsen.

I det hele taget vil jeg glæde mig over alle de små ting, som jeg vælger at forkæle mig selv med denne specielle aften.

Algade i Aalborg

Glæden vil imidlertid være størst ved ikke at skulle være sammen med udadvendte mennesker. Her tænker jeg på mennesker, som kun kan føle sig levende ved at spejle sig i andre mennesker. Vi taler om mennesker, som opfatter livet som en konkurrence. Mennesker, som aldrig bliver rigtig tilfredse, fordi der altid vil være mennesker, som er bedre end dem selv.

Den slags mennesker opfatter jeg som problematiske, fordi de ikke er i stand til at hvile i sig selv. Derfor har et behov for at udfordre én hele tiden.

Med ønsket om en rigtig glædelig jul til jer alle derude.

Den overfladiske jul.

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Prisen for at være miljøbevidst:

I disse dage er der Black Friday (27.-29. december måned 2020) I Aalborg og alle andre steder i Danmark.

I går bsluttede jeg mig for. at jeg ville købe en ny jakke.

Min gamle jakke er mere end 10 år gammel og er købt i et lavprisvarehus. Den har efterhånden fået nogle små huller rundt omkring. Der er også en tendens til, at lynlåsen begynder at gå op af sig selv.

Jeg har lidt svært ved at skille mig af med mine ældre ting . For mig er det venner, som har været der for mig i en årrække, og som aldrig har svigtet mig. Men nu skulle det være.

Heldigvis er der mange tøjforretninger i Aalborg centrum, hvor jeg bor.

Det bedste af del hele er, at du kan få lov til at gå alene rundt i den enkelte butik på grund af Corona-krisen. Der kommer ikke lige pludselig en omklamrende ekspedient løbende og prakker en kunde en vare på. En vare som du fortryder at have købt, når du kommer hjem til dig selv.

Jeg endte i en tøjforretning ved navn: Tøjeksperten på gågaden Algade. I stuen befandt alle de dyre jakker sig

På 1. salen var der imidlertid masser af billige jakker. De hang i en lang række og kostede tilsyneladende alle sammen 500 kr. Det var den pris, som jeg allerede hjemmefra havde besluttet, at den måtte koste.

Desværre var mange af jakkerne for små til mig. En del af jakkerne var også forsynet med plastiklynlåse, som var svære at låse op.

Jakker kan repareres:

Her vil jeg godt komme med lille råd. Man kan godt få den tanke, at mange beklædningsgenstande med vilje er forsynet med dårlige lynlåse.

Det betyder, at lynlåsen ikke kan bruges efter et vist tidsrum, hvorefter mange så vil vælge at købe en ny jakke, og det er selvfølgelig også meningen.

Der findes imertid skræddere i Aabog Midtby, som kan udskifte en lynlås for mindre end 100 kr. Her snakker vi om en lynlås, som nærmest er uopslidelig.

Det betyder, at du kan beholde en jakke, som du er glad for, i årevis.

Men tilbage til historien.

Jeg fandt omsider en jakke, som jeg kunne lide og gik ned for at betale.

Til min overraskele havde jeg ikke taget min mulepose af stof med. Det er adskillige år siden, at dette er sket sidst.

Jeg har nemlig min mulepose hængende til højre for mine jakker. Det betyder, at jeg altid bliver mindet om, at jeg skal have min mulepose med, når jeg skal ud og handle ind.

Ekspedienten tog naturligt en plastikpose frem, før jeg skulle betale.

Her var det så, at jeg kom til at spørge, hvad plastikposen kostede. 3 kr. var svaret. Så fløj det ud af munden på mig: “Det vil jeg ikke betale”.

For at komme videre sgde jeg til ekspedienten, at jeg bare ville tage jakken under armen.

Ekspedienten virkede lidt desorienteret. Det virkede som om, at det var første gang, at sådan noget var sket.

For at løsne op på stemningen sagde jeg til ham, at jeg boede på den samme gade, som forretningen ligger på, og der ikke var så langt.

Efter jeg så havde betalt, kunne jeg forlade butikken med jakken under armen.

Jeg havde på fornemmelsen, at der blev kigget en del efter mig i situationen.

Heldigvis er jeg blevet bedre til at lukke af som en særlig sensitiv person, når antallet af sanseindtryk fra omgivelserne bliver for overvældende.

Med ønsket om en fortsat god weekend til jer alle derude.

Hvad er en HSP-person?

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Køb bogen: Anal-fabeterne 1:

Så fik jeg endelig skrevet bogen: Anal-fabeterne 1.

Bogen er baseret på min blog: Anal-fabeterne.com. Her har en del læsere ønsket, at jeg skulle samle indlæggene om Oleg til en helhed. Dette er hermed sket med denne bog.

Oleg er som bekendt anal-fabet af første grad. Han har en vigtig mission i livet, nemlig at finde frem til den helt perfekte bagdel, som han kan ”befrugte”.

Her er bogen, som rummer det hele: Drama, humor, erotik, indlevelse og følelsesmæssige højdepunkter.

Som læser kan du godt glæde dig

Du kan bestille/købe bogen her: https://www.bod.dk/bogshop/anal-fabeterne-1-kai-riesendorf-9788743027072

Anal-fabeterne 1
Anal-fabeterne 1:

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Brug Corona-krisen til at gøre status over dit liv:

Datoen er den 22. maj 2020, og Corona-krisen gør sig stadig gældende.

Coronakrisen kan gøre os ensomme (april 2020):

Coronakrisen påvirker os forskelligt alt efter personlighedstype (april 2020):

Video: Coronakrisen er en katastrofe, men nogle få, gode ting vil formodentlig komme ud af den (april 2020)

Det anbefales stadig, at vi mennesker holder en vis form for fysisk afstand til hinanden.

Jeg har blandt andet brugt Corona-krisen til at gøre status over mit liv.

Her tænker jeg på de mennesker, som jeg har kendt, kender og mennesker, som lægger op til at lære mig at kende. Det drejer sig om familiemedlemmer, venner og bekendte.

Der er blevet skabt en fysisk afstand til andre mennesker. Det betyder, at det er blevet nemmere at overskue, hvem der får én til at ”blomstre” som HSP-person.

Jeg har ikke tal på alle de mennesker fra min fortid af, som har fået mig til at sygne hen som HSP-person.

En opfordring til alle HSP-personer:

Derfor en opfordring til alle jer HSP-personer derude.

Er der bestemte mennesker, som giver dig mindreværdsfølelse, når du har behov for at tale om dine følelser?

Er der bestemte mennesker, som konstant bebrejder dig, at du ikke siger så meget?

Er der bestemte mennesker, som konstant lader dig at vide, at du kun har en værdi, hvis du har penge og status?

Der er mange andre spørgsmål, som kan stilles i denne sammenhæng.

Det afgørende spørgsmål er, om samværet med nogle bestemte mennesker betyder, at du skal lade dig selv op efterfølgende

Et andet afgørende spørgsmål er også, hvor lang tid du skal bruge på at lade op? Hvor lang tid skal du bruge for igen at føle dig som en hel HSP-person?

Findes der mennesker, som har så stor en indflydelse på dit liv, at du ikke kan ”ånde” som HSP-person?

I så fald vil jeg anbefale, at du afbryder forbindelsen til det menneske/de mennesker. Det er den mulighed, som Crona-krisen har givet dig.

Jeg ved, hvad jeg taler om. Det var først som 59-årig, at jeg fandt ud af, at jeg var en HSP-person og kunne ”ånde”.

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Hvornår kan vi kramme hinanden igen?

I dag er det den 25. april 2020, og Corona-krisen gør sig stadig gældende.

Mange mennesker på verdensplan er mere eller mindre ufrivilligt blevet tvunget til at isolere sig i deres hjem. Det sker på grund af smittefaren

Dårlig nyt: Slut med kram i mindst et år (april 2020):
Kram, kys og kolde øl: Det savner vi under coronakrisen (april 2010):
Video: Lars har Downs syndrom og er træt af corona (april 2020):

Trangen til igen at få lov til at kramme hinanden bliver ubønhørligt nævnt i medierne. Det piner mig på en eller anden måde, fordi jeg aldrig selv har lært at kramme.

Jeg har altid selv haft en trang til at blive krammet og føle at jeg er god nok, som jeg er.

I min barndom har jeg altid fået at vide, at det var en svaghed at vise følelser. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde er blevet krammet af mine forældre. Tilsvarende har jeg heller aldrig fået at vide, at mine forældre elskede mig.

Til gengæld har jeg fået at vide et utal af gange, at jeg kun havde en eksistensberettigelse, hvis jeg gjorde mig nyttig.

Min indlevelsesevne, fantasi og trang til at bekymre mig om andre er aldrig blevet værdsat. Disse karakteregenskaber er derimod blevet nedgjort, fordi de var forbundet med følelser.

Min fars dødsleje:

I tankerne fører det mig tilbage til det tidspunkt, hvor min far lå på sit dødsleje. Her lå han i en sygeseng og ænsede ikke rigtigt omverdenen.

Jeg var på besøg ved ham sammen med min mor og vidste, at det formentlig ville blive det sidste besøg.

Som tidligere nævnt udsatte min far mig for seksuelle overgreb i min barndom. I det lys var det svært for mig at forholde mig til, hvordan jeg skulle reagere.

Min mor lagde imidlertid op til, at jeg skulle tage afsked med ham. Det bedste, som jeg kunne finde på, var at stryge ham over panden. Derefter gav jeg udtryk for, at han måtte have det godt.

Det var første gang i mit liv, at jeg rørte ved ham og gjorde det med nærhed og omsorg.

Jeg gjorde det med troen på, at han formentlig selv havde været udsat for misbrug i sin barndom. For ham var det naturligt at føre sine egne ”rødder” videre gennem os børn. Han vidste simpelthen ikke bedre.

Det næste der skete var, at min mor kastede sig ned over hans bryst og begyndte at græde uhæmmet.

Hun gav udtryk for, at hun var så ked af det, og så faldt de ord, som jeg aldrig har glemt siden.

Ordene var: ”Du er jo så god til at finde ud af alting”, og det var vel egentlig det eneste, som blev sagt i situationen.

Min mor kunne simpelthen ikke finde en bedre måde at udtrykke sin kærlighed til ham på.

Min egen barndom:

Her bliver jeg igen ført tilbage til min egen barndom i tankerne.

Jeg mindes en episode, hvor min mor gav udtryk, for at hun ikke følte sig værdsat.

Hun var rigtig ked af det, og det eneste, som jeg kunne finde på at sige, var: ”Du er jo så god til at lave mad”.

I dag er jeg heldigvis blevet klogere. Jeg kan sagtens værdsætte et menneske på grund af dets karakteregenskaber og give udtryk for det.

For mig er et menneskes karakteregenskaber faktisk vigtigere end, hvad vedkommende tjener og præsterer. Vedkommendes status interesserer mig heller ikke.

Til gengæld er jeg helt ude af stand til at kramme.

Så til alle jer derude. Glæd jer til igen at kunne kramme hinanden og kunne gøre det med hjertet. Corona-krisen kan jo trods alt ikke vare ved.

Jeg må bare selv arbejde videre med at finde ud af, hvordan man i det hele taget gør det.

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.