Når sygdom bliver personlig:

Natten til tirsdag havde jeg en dejlig drøm.

I drømmen befandt jeg mig i køkkenet i mit eget hjem.

Jeg havde åbnet op for den køkkenlåge, som mit affaldsstativ er fastgjort til. Affaldsposen var næsten fyldt op, men øverst oppe lå der en hvid plastpose, der var foldet pænt sammen. Det var en af de indkøbsposer, som man kan købe i et supermarked til at transportere sine varer i.

På den øverste del af posen , som man umiddelbart kunne se, var posen forsynet med teksten: LIV. Det var skrevet med store postkasserøde blokbogstaver.

Posen virkede ikke, som den var blevet brugt. Jeg tog den derfor op og lagde den på mit spisebord.

Min første tanke var, at den kunne jeg sagtens finde anvendelse for.

Her sluttede drømmen så.

Analyse af drømmen:

Nu kan man jo fortolke en drøm på mange måder. Min umiddelbare tanke efter drømmen var imidlertid, at nu kunne jeg omsider få det liv som en HSP-person, som jeg rent ubevidst altid har efterstræbt. Fortiden kunne jeg så bare lade ligge ligesom med skraldet i drømmen, som var placeret under plastposen

Det skal forstås på den måde, at jeg ikke længere er afhængig af arbejdsmarkedet. Således fik jeg min efterløn i februar måned sidste år i 2021. Jeg ejer heller ikke en fast bolig, som kræver, at jeg har en fast løn. Min familie har jeg også fravalgt, fordi jeg skønner, at den er til skade for mit liv som en HSP-person.

Jeg er dog også opmærksom på, at ordet LIV var skrevet med røde bogstaver på plastposen i drømmen. Farven rød bliver jo også anvendt som en advarselsfarve i mange sammenhænge.

Det betyder, at det måske alligevel ikke bliver så let at realisere mig selv som en HSP-person i fremtiden, som jeg havde håbet på.

Jeg har da også fået konstaret en stigende blodmangel, som betyder, at jeg er meget træt lige for tiden. Det betyder, at sygdom er begyndt at at gøre sig gældende i mit liv.

Min læge mener, at det måske kan skyldes, at jeg har endetarmskræft og og derfor er jeg også blevet indkaldt akut til en kikkertundersøgelse den 31. marts 2022 på Aalborg Sygehus i morgen torsdag.

Det drejer sig om den kikkertundersøgelse, som bliver kaldt for en koloskopi. Her bliver en tynd bøjelig kikkert ført ind i min endetarm og videre gennem hele tyktarmen.

Koloskopi (juni 2017):

Video: Koloskopi (december 2021):

Heldigvis skal vi ikke længere tilbage end til januat 2020, hvor jeg fik foretaget den sidste kikkertundersøgelse. Her blev der kun fjernet godartede polypper.

Jeg håber derfor, at blodmanglen kan afhælpes med vitaminer, så sygdom ikke skal være min følgesvend resten af mit liv.

Resultatet af undersøgelsen:

Heldigvis viste undersøgelsen ingen tegn på uregelmæssigheder hverken i min endetarm eller tyktarm.

Det betyder, at jeg vil blive indkaldt til en tilsvarende undersøgelse om 3 år. Det er normal praksis for en borger i min aldersgruppe her i Aalborg Kommune.

Det betyder imidlertid også, at der ikke er blevet fundet en forklaring på min blodmangel.

Derfor skal jeg også igennem en ny kikkertundersøgelse, en såkaldt gastroskopi den 20.

april 2022.

Gastroskopi (oktober 2017):

Video: Gastoskopi (september 2019):

Her vil en tynd bøjelig kikkert blive ført ind i min mund, ned i mit spiserør til mavesækken og tolvfingertamen.

Nu væbner jeg mig med tålmodighed og håber på, at der ikke viser sig nogle tegn på kræftdannelse ved denne undersøgelse.

Den sidste undersøgelse:

Så kom jeg endelig igennem den sidste undersøgelse. Til min store lettelse var der ingen tegn på kræft i hverken mit spiserør, mavesækken eller tolvfingertarmen.

I løbet af udredningsforløbet er der gået tusindevis af tanker igennem mit hoved. Jeg har simpelthen været så bange for, at kræften ville medvirke til at forkorte mit liv og/eller gøre det mere besværligt.

Nu kan jeg endelig finde lidt ro inde i mig selv.

Det ændrer dog ikke op på den kendsgerning, at årsagen til min blodmangel ikke er blevet fundet.

Jeg er på eget initiativ begyndt at tage vitaminer, som skulle kunne modvirke blodmanglen. Det drejer sig om B12 vitaminer og jernvitaminer i ren form.

Samtidig har jeg aftalt med min læge, at jeg kan få taget en blodprøve hver tredie måned for at få klarlagt om min blodprocent begynder at stige.

Nu ser jeg frem til sommeren og de lyse tider.

Bogen giver udtryk for nogle af de følelser og tanker, som det ellers kan være svært at få afløb for, når du er sammen med andre.

Efterløn:

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Kærlighedens væsen:

Den 24. februar 2022 valgte Rusland at besætte Ukraine. Jeg blev orienteret om det af nyhederne i radioen allerede om morgenen, før jeg var stået op. Det var en nyhed, som jeg vidste på enhver måde ville påvirke den dag, som ventede.

I løbet af formiddagen satte medierne mig ind i detaljerne omkring besættelsen. Mit sind blev fyldt op med et virvar af sanseindtryk og tanker, som betød, at jeg intet kunne overskue.

Modløsheden overtog, og håbet om en mere lys og mere farverig fremtid forsvandt. Ved middagstid var mit sind så fyldt op med sanseindtryk og tanker, at jeg var nødt til at tage mig en middagslur. På den måde kunne jeg få bearbejdet sanseindtrykkene og tankerne.

Det blev til en lang lur på 3 timer, men alligevel forløste det mig ikke. Håbløsheden dominerede stadig i mit hjerte.

Forløsningen kom den efterfølgende nat. Her havde jeg en drøm, som mindede mig om, hvad livet i virkeligheden drejer sig om.

Nu er jeg tilbage i virkelighedens verden og kæmper fortrøstningsfuld videre.

Drømmen har jeg nedfældet i nedenstående digt.

KÆRLIGHEDENS VÆSEN:

Denne nat indeholder en dejlig drøm.

Rammen er en børnehave,

hvor jeg er ansat

Jeg knæler ned foran en lille pige.

Det sortkrøllede hår favner hendes ansigt,

som en glorie der kræver et svar

Pigen ser uforstående på mig.

Hun forstår ikke de voksne.

Hvorfor skal hun være et godt eksempel,

når vi voksne ikke er i stand til det?

Jeg kan kun tale for mig selv.

Smerten overvælder mig,

og jeg kan kun sige det eneste rigtige:

At vi voksne forsøger,

men ikke altid magter det

Pigen kigger på mig og mærker min smerte

Hun stryger mig over kinden,

og siger at det er okay

Så hengiver hun sig til legen med de andre børn

Kærligheden gennemstrømmer mig

Jeg får et glimt af lykken.

Så slutter drømmen.

Noget har vækket mig,

men drømmen er der stadig

En erkendelse vokser frem i mig.

Vi taler om kærlighedens væsen.

Hvori består den?

Består den i at være i børnehøjde?

At mødes mentalt på samme tid og sted

At smelte sammen med et andet menneske,

selv om det kun er for en kort stund

Jeg ved det ikke,

men jeg ved,

at det er det, som giver livet mening

på trods af alle modsætningerne

Brug Corona-krisen til at gøre status over dit liv.

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

En kunstners dilemma:

Jeg har forsøgt mig som forfatter og digter og dermed også kunstner de sidste par år (2019 og fremad) for nu at forklare titlen på indlægget.

Der kan være mange årsager til, at du forsøger dig som kunstner. Måske er der dybest set lige så mange årsager, som der er kunstnere. Det skyldes måske også, at du kan være drevet frem af flere forskellige motiver, som du ikke selv er bevidst om.

For mit eget vedkommende drejer det udelukkende sig om at få givet udtryk for mine tanker og følelser på skrift og få det mangfoldiggjort. Det er nok til at forløse mig.

Jeg har haft en barndom, hvor det blev betragtet som et svaghedstegn, hvis du gav udtryk for dine tanker og følelser. Min far forsøgte direkte at nedbryde mig som et følelsesmenneske. Det gjorde han med det formål at hærde mig, så jeg med tiden kunne blive til en rigtig mand i hans billede.

Desværre var min far jo ikke den eneste, som har et fasttømret billede af, hvad en rigtig mand er. Derfor er det først nu, hvor jeg er kommet på efterløn, at jeg kan folde mig ud som et følelsesmenneske.

Omsider er jeg fri:

Nu da jeg er sikret en fast indtjening, behøver jeg ikke at skulle rette mit kunstneriske virke ind efter min indtjening.

Jeg kan omsider folde mig ud som det menneske, som jeg nu engang er.

Af samme årsag betyder det forståeligt nok mindre for mig, hvad andre måtte mene om mit ”kunstneriske virke”.

Sagt med andre ord har jeg ikke et behov for, at andre kommenterer på det, som jeg skriver eller anerkender det. For mig er det tilstrækkeligt omsider at kunne få luft for mine tanker og følelser.

Jeg er selvfølgelig bevidst om, at det kan virke forvirrende på mange udadvendte mennesker. Udadvendte mennesker har jo som udgangspunkt et stort behov for at spejle sig i andre mennesker og blive anerkendt som de mennesker, de nu engang er.

Sådan er det ikke for mig. Som en kunstner og en HSP-person henter jeg min styrke ind fra mit indre. Jeg ønsker at leve et liv i harmoni med mit hjerte og min sjæl.

I den sammenhæng betyder status og en høj indtjening mindre. Det kan virke forvirrende på de fleste mennesker, som netop føler, at de får en eksistensberettigelse i kraft af status og en høj indtjening.

En del af disse mennesker vil forståelig nok forsøge at sætte spørgsmålstegn ved én både som kunstner og en HSP-person.

Dette er nedenstående digt et udtryk for:

En kunstners dilemma:

Tonen er slået an

med journalistens spørgsmål:

Kan du forklare, hvorfor…?

Spørgeformen er indladende

eller snarere nedladende forstående

Formålet er klart.

Ofret skal krænge sin sjæl ud.

Hendes offer er en digter.

Vi befinder os i et tv-studie,

hvor optagelsen er direkte

Til stede er et indbudt publikum,

som kan understøtte journalisten

Ofret er en særlig sensitiv person.

Hans påklædning er enkel.

Det har han insisteret på.

Hans skjorte er indkøbt i Rema

og virker tarvelig og ussel

i forhold til journalistens påklædning

Hun kender spillet og ved,

hvordan hun skal vinde folkets gunst

Spørgsmålene hagler ned over digteren.

Han søger sandheden og renheden og intet andet

Interviewet skal forløse ham,

og få ham til at føle sig mindre ensom

Journalisten har en anden dagsorden.

Selv søger hun lyset, farverne og storheden

med den løn som er forbundet med det

For hende findes der intet andet.

Hun ved, at hun ikke er alene.

Publikummet er på hendes side.

For hende drejer det sig om at afsløre digteren.

Hendes livsværdier er de eneste sande.

Det ønsker hun at blive bekræftet i.

Digteren er dømt til at tabe slaget på forhånd.

Flertallet er imod ham.

Det ved han godt,

men han har forsøgt,

og det er det vigtigste for ham

Hvordan gør en far sin dreng til en ”rigtig mand”?

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Er julen altid hjerternes fest?

Vi vil alle gerne betragte julen som hjerternes fest. Sådan er det også for mange.

I julen er der mange, som vælger at rejse hjem til deres barndomshjem, hvor de så tilbringer nogle dage af deres juleferie. Det er her, at mange føler, at familien fylder deres hjerter ud og giver deres liv den mening, som det nogle gange kan være svær at finde i hverdagen.

Sådan er det desværre ikke for os alle. Vi er mange, som ikke bare tæller HSP-personer, der føler, at vi er blevet svigtet af familien. Nole gange kan følelsen være berettiget. Andre gange er følelsen uberettiget. Vi har bare misforstået hinanden, og det kan der jo rettes op på.

I de tilfælde, hvor følelsen er berettiget, kan vi vælge ikke at have mere med familien at gøre.

På den måde får vi svigtet på en vis afstand både psykisk og fysisk, som gør det nemmere at leve med svigtet.

Problemet er så bare, at vi alle er vokset op med en følelse af, at julen er hjerternes fest. Det er i julen, vi samles. Det er i julen, at misforståelserne bliver ryddet af vejen, og vi bliver enige om, at vi skal være der for hinanden.

Derfor kan det være svært for os, som har fravalgt familien, at komme igennem julen.

Selv om vi HSP-personer er gode til at glæde os over selv små ting, så er vi som bekendt også meget modtagelige for sanseindtryk.

Det betyder, at der måske bare skal et duftindtryk til, før vi mindet om en ubehagelig familieoplevelse, som det kan være svært at slippe af med igen.

Her er et af disse minder, som jeg har valgt at give udtryk for med et digt:

En skæbnesvanger nytårsaften:

Det er blevet nytårsaften.

En næsten fuldtallig familie er samlet.

Vi befinder os i mit barndomshjem.

Min far og min mor.

Min søster og hendes samlever.

Min fars bror som bor alene

og selvfølgelig mig selv

Raketterne er affyret.

Vi er gået ind i det nye år.

Min fars bror skal køres hjem.

Det bliver min søsters opgave.

Hun beder mig tage med,

så hun har selskab på vejen hjem,

når broderen er afleveret

Jeg aner ikke uråd og tager med

Det skulle jeg ikke have gjort.

Min søster har en plan.

På vejen hjem fra broderen spørger hun:

”Skal vi ikke besøge en mand,

som jeg har lært at kende på mit arbejde?”

Det indvilliger jeg i.

Den fremmede mand bor i et hus på landet.

Han venter tydeligvis besøg

og byder os velkommen

Vi bliver ført ind i en lille stue

som er sparsommeligt møbleret

Faktisk mindes jeg kun et spisebord og to stole.

Stolene står med fronten ind imod en åben pejs,

som byder os velkommen med en knitrende ild

Jeg sætter mig på den ene af stolene,

og den fremmede mand sætter sig på den anden,

men hvor skal min søster sidde?

Det har den fremmede mand et forslag til.

Hun skal sidde på hans skød.

Til min store overraskelse indvilliger hun.

Hun er ellers ikke en person,

som indbyder til nærhed og kærtegn

Det forbyder hendes opdragelse hende.

Den fremmede mand virker fornøjet.

For ham er det tilsyneladende en uskyldig leg,

som igen ofre har

Jeg begynder at føle mig utilpas.

Hun har trods alt en samlever,

som venter hende derhjemme

Jeg lægger op til,

at der skal tages afsked og det sker

Min søster befinder sig i sit eget drømmeland

på vejen hjem til vores barndomshjem

Den fremmede mand har sået et frø i hende

Et frø som siden fører til en graviditet,

som vil splitte familien for altid

Livet skal trods alt gå videre:

Med fremsigelsen af dette digt har jeg fået lige præcis dette ubehagelige minde lidt på afstand. Livet skal jo trods alt leves videre.

Der er stadig mange ting at glæde sig over. Jeg bor som bekendt ved en gågade og kan glæde mig over den flotte juleudsmykning. Det lille juletog, som kører gennem gågaden en gang imellem med forventningsfulde passager. For slet ikke at tale om alle børnene, som med uskyldige øjne ser frem til alle de glæder, som julen har at byde på. Så er det op til os voksne at få børnene til at glæde sig over de virkelige værdier: Nærværet, samhørigheden med andre mennesker og den gode moral, som skaber håbet om en bedre verden.

Med håbet om en rigtig god jul og et godt nytår til jer alle derude.

Juleferien 2020:

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

At eje en bolig:

Jeg har altid boet i en lejet bolig, og det har jeg altid været glad for. Det er jeg også i dag som værende født i 1958.

Selv om jeg er blevet en lidt ældre ”herre”, så fejler mit helbred intet.

De årlige helbredseftersyn i begyndelsen af året viser, at det hele fungerer, som det skal.

Det kan jeg selvfølgelig ikke forvente bliver ved med at fortsætte.

Her er det så, at jeg er glad for, at jeg ikke ejer min egen bolig.

Når helbredet begynder at svigte, så kan det blive svært at vedligeholde en ejerbolig.

Dette skal også ses i lyset af, at jeg altid har boet alene. Jeg har ingen familie, som kan hjælpe mig med at vedligeholde en ejerbolig.

Som en HSP-person vil det være svært for mig at betale vildtfremmede håndværkere til at tage sig af dette arbejde.

Jeg tør næsten slet ikke tænke på det kaos, som det ville skabe i mit indre sind at skulle være omgivet af sådanne håndværkere i en periode.

Mit personlige behov for at have et frirum, hvor jeg kan bygge mig selv op som menneske, ville i den grad blive udfordret.

Sådan var det ikke for min far, som jeg vil betragte som en udadvendt person.

For ham betød det alt at eje fast ejendom. I hans øjne betød det at eje fast ejendom, at man har en vis form for position i samfundet.

Denne holdning betød, at min far fik en uværdig afslutning på sit liv.

Her kommer historien:

Min fars gård:

Min far fik i løbet af sit liv bygget en gård op med nogle tønder land, som vores familie kunne leve af, indtil han gik på pension. Han ejede desuden en mindre skov. Her kunne han hente brænde ind til det combifyr, som findes på gården.

Det var vigtigt for ham, at en af os tre børn overtog ejendommen efter hans død.

Det forudsatte dog, at gården blev vedligeholdt på et givet niveau.

Udhusene skulle gerne kalkes før et givet tidspunkt, og træværket skulle males, når det begyndte at skalle af.

Endvidere skulle der være pænt og ryddeligt i de fysiske omgivelser omkring gården og i selve udhusene.

Overtagelsen af gården:

Min søster var det mest oplagte valg til at overtage gården. Hun var den, der først havde økonomien til at kunne overtage gården, og hun havde også en interesse for det.

På et tidspunkt fik min far derfor bygget stuehuset bygget om, så det kom til at indeholde to lejligheder.

Ideen var, at han selv og hans kone skulle bo i den ene lejlighed. Min søster og hendes mand og deres tre børn skulle bo i den anden, og sådan blev det også.

Min svogers dagsorden:

Det var en drøm, som gik i opfyldelse for min far, da min søsters familie flyttede ind på gården.

Mine forældre kunne tage sig af børnene, når det kneb, og min søster og hendes mand kunne hjælpe dem med nogle fysiske opgaver, som de ikke selv havde kræfterne til.

Det skulle dog vise sig, at min svoger havde/har sin helt egen dagsorden.

Han havde/har den holdning, at alt, hvad han beskæftiger sig med, skal være forbundet med lyst.

Derfor passede/passer det ham også fint at have en kone, som kunne/kan forsørge familien.

Så kunne han selv gøre gården til en stor legeplads, hvor han kunne sætte gang i en række hobbyprojekter. Blev det ene hobbyprojekt for kedeligt, så kunne han jo altid sætte gang i et nyt. Der er der plads nok til på gården.

Hobbyprojekter kræver som bekendt materialer. Derfor blev udhusene med årene også fyldt op med materialer til hobbyprojekterne.

Samtidig blev de mere pladskrævende materialer anbragt i det fri bag ved udhusene.

Nogle af disse pladskrævende materialer var nogle meget store hvide termoplader. Efter min svogers eget udsagn havde han “fået lov til at tage” disse termoplader ved en virksomhed i Hjørring som han var tilknyttet på et tidspunkt. “Sjovt nok” blev ansættelsen kortvarig.

Min fars bristede drøm:

Min far havde meget svært ved at affinde sig med denne udvikling. Han kunne dog godt affinde sig med det i det omfang, at de nævnte materialer befandt sig i selve udhusene og udenfor synsvidde i det fri.

For ham var det vigtigste, at naboerne og besøgende udefra ikke kunne se, hvor rodet der var, når de kom ind på gårdspladsen.

Til gengæld kunne han ikke leve med, at udhusene ikke blev kalket før et givet tidspunkt og udhusenes og stuehusets træværk ikke blev vedligeholdt.

Min far forsøgte derfor at få mig til at komme hjem på gården og tage mig af de pågældende opgaver.

Til sidst blev han så desperat, at han tilbød at hjælpe mig til at få en ejerbolig under forudsætning af, at jeg ville påtage mig opgaverne.

I første omgang tilbød han at hjælpe mig til en toværelses lejlighed i Vejgård. Da det ikke hjalp, tilbød han til sidst at hjælpe mig til et hus i Sønderholm.

Det fik han ikke noget ud af.  Jeg syntes ganske enkelt ikke, at det var rimeligt, at jeg skulle kalke udhusene, mens min svoger gik inde i et af udhusene og arbejdede med et af sine hobby projekter. Det var trods alt ham og hans kone, som skulle arve gården.

Min fars slagtilfælde:

Som tidligere nævnt ejede min far en skov. På et tidspunkt talte jeg med ham i telefonen. Her bad han mig om at tage med ud i skoven og få lavet nogle nedfaldne træer om til brænde.

Det indvilligede jeg i, og jeg bad ham om at få gjort motorsaven klar til brug.

På den måde kunne vi tage direkte ud i skoven, når jeg ankom til gården, og det blev derfor aftalen

Nogle dage efter talte jeg med min mor i telefonen. Hun fortalte, at min far havde fået et slagtilfælde.

Der var sket det, at min far var gået over til min svoger og bedt ham om at slibe motorsavens blad.

Noget tid havde han igen opsøgt min svoger og spurgt ind til om min svoger havde klaret opgaven.

Min svoger havde kigget ham direkte ind i øjnene og med glade og tillidsvækkende øjne udtrykt, at det havde han skam taget sig af.

Det var derfor også en noget overrasket far, der efterfølgende kunne konstatere, at der på ingen måde var blevet rørt ved motorsaven.

Min far forstod på ingen måde min svogers adfærd. Det oversteg hans fatteevne, at et menneske kunne kigge ham direkte i øjnene og lyve på den måde.

Årsagen til slagtilfældet:

Min mor fortalte, at de næste tre dage havde min far ligget søvnløs om natten og grublet over hændelsen. Derefter var slagtilfældet blevet udløst.

Der er ingen tvivl om, at min far anså min svogers adfærd som værende personligt rettet.

Det gør jeg ikke selv. Jeg har selv oplevet, at min svoger har udvist den samme adfærd over for mig selv, bl.a. i forbindelse med en bilhandel som han skulle tage sig af for mig.

Det er simpelthen min svogers måde at undgå at blive konfronteret med noget ubehageligt på. I denne sammenhæng betyder det åbenbart ikke noget for ham, at han sårer andre menneskers følelser med sin adfærd.

Efter denne oplevelse virkede det, som min far begyndte at resignere.

Jeg tror, at han indså, at resten af hans tid kunne han se frem til dagligt at opleve, at hans livsværk langsomt begyndte at smuldre af forfald.

I hvert fald varede det ikke længe før han fik et nyt slagtilfælde, som betød, at han kom til at tilbringe resten af sin tid på et plejehjem.

I retfærdighedens navn skal det siges, at efter min fars død udviklede min svoger sclerose. Det betyder, at han i dag (2021) på ingen måde kan tage sig af vedligeholdelsen af gården.

Familiens betydning for en HSP-person.

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Parforholdets betydning for en HSP-person:

Er du en bevidst HSP-person, har du sikkert gjort dig nogle overvejelser om et parforholds betydning for dig.

Hvad er fordelene og ulemperne ved at bo sammen med et andet menneske?

Som en HSP-person har du et behov for at være meget alene. Ellers kan du ikke få bearbejdet alle de sanseindtryk, som du bliver udsat for i hverdagen.

Kan det lade sig gøre med en bofælle?

Hvis din bofælle er udadvendt, så vil han/hun have et stort behov for at være sammen med andre mennesker. For udadvendte mennesker er det vigtigt at være sammen med andre mennesker, som de kan spejle sig i.

Kan du leve med det?

Hvis din bofælle er en HSP-person som dig selv, er problemet et andet.

Jeres fælles forståelse kan betyde, at I isolerer jer i forhold til andre mennesker.

Her vil I sikkert nok finde ud af at trække jer tilbage til hver sit rum.

Det kan indebære, at jeres forhold bliver temmelig forudsigeligt.

Et parforhold har trods alt behov for udfordringer for at kunne udvikle sig.

Parforhold: Ret focus på dig selv og bevar kærligheden (juli 2020):

10 ting du skal vide om parforhold (juli 20121):

Barndommens betydning for et parforhold:

Jeg har selv haft de samme overvejelser som beskrevet, men min barndom har haft afgørende betydning for, at jeg bor alene i dag.

Min far var pædofil, og udsatte mig for seksuelle overgreb, som jeg aldrig fik hjælp til at få bearbejdet.

Samtidig forsøgte han at nedbryde mig som en særlig sensitiv person/HSP-person. Han mente ganske enkelt ikke, at det var foreneligt med at være en rigtig dreng at vise følelser.

Af samme årsag er det meget svært for mig at forestille sig, at jeg vil kunne fungere i et parforhold, hvor vi skulle leve under samme tag.

Mine personlige grænser er konsekvent blevet nedbrudt som barn og derfor er det svært for mig at sætte grænser i dag.

Derfor vil det være vanskeligt for mig at sige fra, når jeg har et behov for at være alene i et eventuelt parforhold

Det kan også være svært for mig at skelne mellem kærlighed og overgreb/misbrug.

I praksis betyder det, at selv om et menneske vil mig det godt, så kan jeg opfatte det som et forsøg på at udnytte mig.

Forklaringen er meget enkel. Når min far skulle have seksuel adgang til min fysiske krop, så skete det med søde ord.

Den slags overgreb glemmer man aldrig. De sætter sig i blodet.

Jeg vil anskueliggøre det med 2 digte:

DE SVÆRE FRAVALG:

Jeg har mødt mange kvinder i mit liv

unge piger som siden blev til kvinder

piger som vil have været der for mig,

da jeg skulle tage en uddannelse

og efterfølgende få et arbejde

Familie kunne det også have ført til.

Jeg fravalgte dem alle, men hvorfor?

Siden fulgte der andre kvinder,

seksuelt tiltrækkende kvinder

men heller ikke så meget andet

Dem valgte jeg også fra, men hvorfor?

De moderlige typer var der også

Kvinder som ville forsørge mig

give mig den omsorg og nærhed,

som jeg ikke fik i barndommen

Disse kvinder var sværest at fravælge.

Jeg kunne være flygtet ind i dem alle.

Alligevel gjorde jeg det ikke.

Det ville have været en flugt

en flugt fra en kamp,

som jeg skulle udkæmpe alene

for at blive et frit og helt menneske

og ikke et menneske, som kun var født

til at dække et andet menneskes behov

Det var den rolle i livet,

som min far havde tiltænkt mig

STEMMER FRA FORTIDEN:

Jeg befinder mig i min søsters hus.

Der er fuldt dagslys.

Min søster står ved min side.

Nu passerer vi hendes soveværelse.

Her ligger hendes mand i sengen.

Han er fuldt påklædt og ikke alene.

Hans halvvoksne datter ligger bag ved ham.

Hun er også fuldt påklædt,

men virker alligevel utilpasset

Min svoger kigger på mig med glade øjne.

Han virker altid glad,

hævet over alle bekymringer

som en engel beskyttede ham

Jeg forstår ingenting.

Gentager historien sig?

Min søster forsøger at forklare.

Hun kigger kærligt på sin mand:

”Han ligger altid ved sine børn,

når de er syge for at passe på dem”.

For mig giver det ingen mening,

men for min søster gør det

tilsyneladende af hele sit hjerte

Jeg lader hende tro det.

Tvivlen må komme hende til gode.

Grænsen mellem kærlighed og overgreb.

Hvor går den?

Det er svært for mig at skelne.

Som barn blev jeg seksuelt misbrugt.

Overgreb som aldrig blev bearbejdet.

Nu har jeg valgt tilskuerrollen,

indtil jeg får styr på mit moralske kompas

Jeg må kæmpe min egen kamp.

Familiens betydning for en HSP-person.

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Når de nærmeste svigter:

Som en HSP-person har jeg et behov for at være tæt knyttet til nogle få personer, som jeg kan stole på.

Det er vigtigt for mig at have nogen tæt på, som jeg kan spejle mig i. Jeg har brug for at få styr på de mange sanseindtryk, som jeg bliver udsat for dagligt. Man kan vel også sige, at jeg er bange for at miste mig selv som det menneske, som jeg i virkeligheden er.

Her er det så, at de nære relationer kommer ind. Jeg bruger ganske enkelt de nære relationer til at navigere efter i dagligdagen, så jeg ikke mister mit moralske kompas.

Desværre har jeg mistet disse nære relationer i løbet af de seneste par år.

Disse relationer har bestået af min familie i form af min søster og mor, som desværre er sovet ind.

Herudover har der været en person mere udenfor familien som ikke er så relevant i denne sammenhæng.

Når et menneske bliver afsløret:

Det er min søster derimod.

For nogle år ville hun gerne gøre en bestemt bryllupsdag for hende og manden til noget helt specielt. Det ville hun simpelthen gøre ved at afholde en stor fest for familie og venner af familien.

Det har været en drøm for min søster i årevis at få sig et nyt køkken og badeværelse.

Dette projekt skulle så realiseres forud for bryllupsdagen af årsager, som min søster kun selv kan gøre rede for.

I forbindelse med realiseringen af projektet talte jeg med hende i telefonen.

Her var hun nærmest manisk/euforisk. Det kan vel heller ikke udelukkes, at hun var påvirket af spiritus.

I hvert fald fortalte hun, at kommunen havde været yderst behjælpsomme med at få etableret det nye køkken og badeværelse og også havde finansieret projektet.

Det begrundede hun med, at hendes scleroseramte mand på denne måde kunne forblive i hjemmet med den handicapvenlige indretning. En alternativ løsning ville således blive dyrere for kommunen.

Jeg kunne selvfølgelig godt se, at denne forklaring på ingen måde hang sammen, men jeg fornemmede også, at min søster var udenfor pædagogisk rækkevidde. Derfor blev telefonsamtalen også meget kort.

Efterfølgende var jeg hjemme ved min søster, hvor jeg blev præsenteret for nyindretningen.

Når løgnene bliver afsløret:

På et tidspunkt sad jeg sammen med min søster og hendes mand i køkkenet.

Min søster forklarede stolt, hvordan hun selv og manden havde diskuteret igennem lang tid, hvilket slags komfur de skulle have.

Hertil svarede jeg lidt ironisk, at det jo intet betød, fordi kommunen betalte for det hele.

Her var det så, at hele korthuset med hensyn til min søsters forklaring begyndte at falde sammen.

Min søsters mand forsøgte at redde situationen ved at forklare, at det eneste som kommunen havde betalt for var køkkenbordet. Dette køkkenbord er nemlig handicapvenligt, fordi det kan hæves og sænkes

Yderligere fortalte min svoger, at etableringen af det nye køkken og badeværelse havde kostet 200.000 kr., og det var penge, som de selv havde sparet op. Det var en forklaring, som min søster ikke benægtede.

Denne forklaring skulle også vise sig ikke at være sand.

Den sande forklaring viste sig noget tid efter, at min mor var død.

Sandhedens time:

Her skulle det skrevne testamente gøres op af en advokat.

Betændt arvesag har splittet stor familie (januar 2021):

4 gode råd til at undgå en arvesrid i familien (januar 2018):

Det blev hurtigt klart, at min søster havde omgået testamentet og fået min mor til at finansiere etableringen af køkkenet og badeværelset forud for sin død. Min søster havde også omgået testamentet for at få yderligere økonomiske fordele til sig selv.

Ud over dette havde hun også omgået testamentet ved at skaffe min bror 200.000 kr., via et arveforskud,fordi han i modsætning til mig havde gennemskuet hende. Dette var også sket uden min viden.

I denne sammenhæng har jeg selvfølgelig haft nogle økonomiske tab, som jeg vil skåne jer læsere for at høre mere om her og nu.

Derimod vil jeg tale om det andet tab, som jeg har lidt, nemlig tabet af min søster som en åndsfælle/forbundsfælle.

Igennem hele det beskrevne sagsforløb er det aldrig faldet mig ind, at min søster kunne finde på at omgås testamentet.

Det er aldrig faldet mig ind, at hun kunne finde på at ofre sine personlige relationer til familien bare for at kunne få sig et nyt køkken og badeværelse.

I dag har jeg ikke mere med min søster at gøre. Det betyder også, at jeg ikke længere har nogle nære relationer, som jeg kan spejle mig i.

Min søster har forsøgt at få mig tilbage ”i folden” igen ved at tilbyde mig nogle af de penge, som jeg er blevet snydt for. Til gengælde har hun krævet, at jeg skal slette denne blog.

Jeg har imidlertid ikke noget ønske om igen at blive en del af de ”værdier”, som hun repræsenterer.

Det vigtigste for mig at være tro imod de ægte og nære relationer, og det gør jeg netop med denne blog.

Familiens betydning for en HSP-person.

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Køb min bog: De uforløste følelser 1:

Jeg har fået udgivet en lille digtsamling på kun 40 sider med titlen: De uforløste følelser 1.

Oprindeligt var det tanken, at digtsamlingen skulle have bestået af 80 til 100 digte.

Jeg har imidlertid været lidt bekymret for, at min første bog (Anal-fabeterne 1) vil give et bestemt billede af mig som forfatter, og dette billede har jeg valgt at tage afstand fra med denne digtsamling.

Med hensyn til bogens indhold vil jeg henvise til bogens forord:

Vi kender dem alle – de uforløste følelser.

Selv den med det mest hårde hjerte kender dem.

Det er de følelser, som opstår, når vi mindst venter dem.

Mange gange vælger vi at undertrykke følelserne.

Vi ved i vores hjerter, at vi vil tabe anseelse, hvis vi giver udtryk for dem.

I virkelighedens verden betyder fornuften mere end hjertet, når vi skal sikre os selv økonomisk.

Det er nogle af disse uforløste følelser, som jeg vil beskrive med denne digtsamling.

Man kan vel sige, at det er min måde at gennemleve disse følelser på, så jeg bedre kan hvile i mig selv i hverdagen.

Bogen henvender sig til alle os følelsesmennesker, som tænker med hjertet.

Os der har et behov for at vide dybt inde i sig selv, at vi ikke er alene.

Der findes andre derude, som føler på præcis samme måde som os selv.

De uforløste følelser 1

Du kan bestille/købe bogen her: De uforløste følelser 1:

Målgruppe:

Min digtsamling henvender sig til alle, men digtsamlingen bærer selvfølgelig præg af, at jeg er indadvendt, introvert, en særlig sensitiv person og en HSP-person.

Dete betyder også, at der vil være mange mennesker med disse karaktertræk, som vil kunne genkende sig selv i mange af digtene.

Her er et eksempel på et af disse digte, som er et indlevelsesdigt:

De levende døde:

Måske hører du selv til dem.

Du ved det bare ikke selv.

Sådan har det ikke altid været.

Der var engang for mange år siden,

hvor du blev båret oppe af drømme

I dit hjerte troede du på,

at du kunne gøre en forskel

Dine øjne lyste af håb og forventninger

Du ville være der for dem,

som havde det svært i livet

Med tiden forsvandt gløden fra dine øjne

Det evige nærvær blev en byrde.

Livet kom alt for ofte for tæt på.

Overblikket og drømmene forsvandt.

Du følte ikke, at du kunne ånde,

men fandt en måde at overleve på

Du lærte at lukke af for alt det,

som gjorde ondt i sjælen

Dit hjerte blev koldt og uforsonligt

og kun tilgængeligt for dine nærmeste

Med årene fandt du en plads i livet,

hvor du følte dig påskønnet og elsket

Bekvemmeligheden tog plads i dit liv.

Det samme gjorde forudsigeligheden.

Til at begynde med føltes det rart,

men nogle gange længes du tilbage

Du længes tilbage til en tid,

hvor du følte dig levende,

og dit hjerte hoppede af glæde

ved tanken om at kunne gøre en forskel

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Køb bogen: Anal-fabeterne 1.

Familiens betydning for en HSP-person:

Jeg er i gang med at skrive en bog om, hvordan du efter min mening kan få et godt liv som en HSP-person eller en særlig sensitiv person.

I den anledning har jeg valgt at bringe kapitel 2 af bogen her, så I kan få et indtryk af bogen.

Kapitel 2: Familiens betydning for en HSP-person:

Familien har en stor betydning for, hvilket liv du kan få som en særlig sensitiv person.

Her tænker jeg på din forældres familie, som jo også er din egen familie.

Jeg tænker altså ikke på den familie, som du selv måtte danne eller har dannet.

Respekterer dine forældre dig som en særlig sensitiv person, så vil familien sikkert også gøre det i et vist omfang.

Det betyder, at dine forældre og deres familie vil udgøre et fundament, som du kan bygge din tilværelse op på.

Situationen er en anden, hvis du vælger at afbryde forbindelsen med dine forældre, fordi du ikke kan ånde som en særlig sensitiv person, når du er sammen med dem.

Gør du det, må du også forholde dig til din forældres familie og venner/bekendtskabskreds. Du kan ikke tage det for givet, at du kan bevare forbindelsen til alle disse mennesker.

Respekterer dine forældre dig ikke som en særlig sensitiv person, så vil der givet være andre i familien, som heller ikke gør det.

Du kan sagtens have et nært forhold til et af disse familiemedlemmer. Heri ligger, at personen tilsyneladende respekterer dig som en særlig sensitiv person.

Hvis den samme person har et nært forhold til bare en af dine forældre, så kan der meget let opstå et problem.

Det mest logiske vil være, at selvsamme person vil forsøge at genforene dig med dine forældre. Alt skal jo gerne blive lige som i de gode gamle dage.

Det svære valg:

Her er det, at du i dit hjerte kan føle, at dette forsøg er ved at kvæle dig som en særlig sensitiv person.

Forsøgene kan blive så kvælende for dig som en særlig sensitiv person, at det kan blive nødvendigt for dig at afbryde forbindelsen til personen.

Jeg ved godt, at det er mere end almindelig svært at afbryde forbindelsen til sine forældre og deres familie.

Familien er jo dine rødder/fundament. Det betyder, at du skal ud at finde et nyt fundament som en særlig sensitiv person.

Du kan vælge at holde fast ved dit nuværende fundament. Det kender du og er tryg ved. Du ved, hvad der forventes af dig. Lever du op til forventningerne, så vil du også føle, at det bliver påskønnet.

Prisen er, at du som menneske altid vil føle, at du mangler overskud. Det skyldes, at du i for ringe omfang siger fra i forhold til forventningerne.

Du vil simpelthen blive fanget i en offerrolle, fordi du svigter dig selv som en særlig sensitiv person.

Min egen familie:

Mine egne forældre havde hverken venner eller en bekendtskabskreds.

Rent familiemæssigt havde min far en bror og en søster, mens min mor kun havde en bror.

Mine forældre mødte først og fremmest deres søskende og deres familie under mere private former, mens jeg selv og mine søskende var små.

Da jeg selv og mine søskende blev ældre, blev sammenkomsterne i vidt omfang afløst af telefonsamtaler.

Herefter var det kun ved runde fødselsdage og dødsfald, at familierne mødtes.

Jeg kom derfor aldrig tæt på nogle af mine forældres søskende og deres familier.

Som tidligere nævnt har jeg en søster og en bror. Mine søskende minder mest om min far, mens jeg slægter min mor mest på.

Det betyder, at mine søskende har den samme holdning til at vise følelser, som min far havde.

Heri ligger at vise følelser ganske enkelt er et udtryk for svaghed. Man dur simpelthen ikke som menneske, hvis man gør det. I praksis betyder det, at andre mennesker er berettiget til at udnytte én.

Man kan vel sige, at det er en holdning, som i rigt omfang gør sig gældende i selve samfundet. For min far gjorde holdningen sig imidlertid også gældende indenfor familiens rammer.

Min far havde også den holdning, at man skulle være i besiddelse af fast ejendom for at have en betydning/berettigelse i samfundet.

Det er en holdning, som mine søskende også til fulde har taget til sig.

Begge holdninger kom i den grad til udtryk i selve familien, da min far døde, og hans ”arv” skulle føres videre.

Efter min fars død:

Mens min far levede, var mit barndomshjem blevet lavet om til 2 lejligheder. Min mor boede i den ene lejlighed, og min søster og hendes familie boede i den anden.

Det var mine forældres ønske, at min søster skulle have en mulighed for at kunne købe hele ejendommen efter deres død. Af samme årsag blev der udfærdiget et testamente, hvoraf dette fremgik. I samme testamente blev det også fastslået, at alle aktiverne i boet skulle fordeles ligeligt mellem mig og mine søskende.

Efter min fars død valgte min mor at overlade styringen af sin økonomi til min søster, fordi hun aldrig selv havde lært at håndtere den.

Desværre benyttede min søster sig af situationen til at få udarbejdet et gældsbrev på ejendommen kort tid efter hendes fars død. Et gældsbrev på 1,5 millioner kr., som der blev kraftigt afskrevet på indtil min mors død. Det drejede sig om afskrivninger for 0,5 millioner kr.

Omgåelse af testamentet:

Hermed kunne hun overtage ejendommen til langt under vurderingsprisen, hvilket selvfølgelig var en omgåelse af testamentet.

Det var imidlertid ikke nok for min søster. Da boet endelig skulle gøres op, forsøgte hun forgæves at skjule gældsbrevets eksistens for den advokat, som skulle gøre boet op.

Jeg kunne imidlertid konstatere, at der manglede oplysninger omkring ejendommen, da jeg modtog den første boopgørelse fra advokaten. Af samme årsag bad jeg advokaten om at undersøge ejendomsforholdene. Det var på den måde, at det blev afsløret, at der var blevet udarbejdet et gældsbrev på ejendommen.

Min mors afhængighed af min søster gjorde det svært for hende at undslå sig afskrivningerne, selv om afskrivningerne ikke var i overensstemmelse med testamentets hensigt.

Det var i øvrigt afskrivninger, som blev afviklet ved at blive ført ind i et årligt regnskab, som blev udfærdiget for min mor af en revisor.

Det var en revisor, som var ansat af min søster. Ved at godkende regnskabet med sin underskrift godkendte min mor automatisk også afskrivningerne.

Det var selvfølgelig omstændigheder, som jeg ikke selv var bekendt med på dette tidspunkt.

Afgivelse af arven:

Med til forklaringen hører også, at min søster forgæves forsøgte at få mig til at afgive min del af arven forud for advokatens inddragelse. Dette skyldtes, at jeg på det tidspunkt befandt mig i en sårbar situation, hvor jeg var afhængig af kontanthjælp.

I praksis betød det, at jeg skulle leve af arvebeløbet, indtil det var opbrugt. På den baggrund mente min søster, at det var bedre, at jeg overdrog min del af arven til hende og min bror. Så kunne hun jo altid hjælpe mig med en skilling, når det kneb, som hun så “smukt” udtrykte det.

Jeg valgte alligevel at tage imod arvebeløbet. Efterfølgende lod jeg hende at vide, at jeg ikke ønskede at have mere at gøre med hende.

Hun fik beskeden skriftlig af den enkle årsag, at jeg vidste, at hun var udenfor pædagogisk rækkevidde. På det tidspunkt var det umuligt for hende at indse, at hun havde gjort noget moralsk forkert. Sådan er det såmænd også i dag.

Efterspil:

Det var først efter min mors død, at jeg fandt ud af, at jeg var en særlig sensitiv person.

Som tidligere beskrevet dækkede jeg over min fars seksuelle misbrug af mig for hendes skyld.

Hendes død betød, at jeg ikke længere var bundet op af mit løfte til hende. Jeg fik lige pludselig det overblik, som jeg ikke havde haft før.

Jeg indså, at min sårbarhed ikke alene skyldtes, at jeg var blevet misbrugt seksuelt af min far.

Min sårbarhed var ”bare” blevet forstærket op af min fars misbrug, som jeg ikke havde fået hjælp til at få bearbejdet.

Det var en viden, som jeg fandt det svært at bære alene. Derfor etablerede jeg bloggen: HSP-person.com. Her kunne jeg få givet udtryk for nogle af de tanker og følelser, som pludselig meldte sig.

Min brors tilstedeværelse:

Da mine søskende fandt ud af, at jeg havde etableret denne blog, mødte min bror op i Føtex i Aalborg en dag. Han vidste, at jeg handlede ind i Føtex lige præcis på det tidspunkt.

Jeg var i færd med at forlade butikken med mine varer, da han lige pludselig stod foran mig og blokerede vejen for mig.

Her bad han mig om på sine egne og min søsters vegne om at slette min blog, fordi jeg svinede min familie til. Så skulle han nok hjælpe mig med penge, hvis det var det, som det drejede sig om. Det var sådan, at han udtrykte det.

Jeg var ærligt talt forbløffet over, at han kunne finde på at møde op på denne måde, uden det var aftalt.

Derfor kunne jeg heller ikke forholde mig til situationen og sige noget.

Resultatet var, at min bror spurgte mig, om etableringen af bloggen havde noget at gøre med, at der var blevet trukket penge ud af boet før min mors død.

Min søster havde nemlig også sørget for, at han kunne få et arveforskud via en advokat, og dermed var han jo også med til at omgås testamentet.

Da jeg ikke svarede på dette, udbrød han: “Hvorfor skal det gå ud over mig og min søster, at du ikke har drevet det til noget som helst her i livet?” og dernæst: “Det hele er jo alligevel bare noget, som du finder på.”

Situationen kom så meget bag på mig, at jeg var ude af stand til at svare,

Tilbagetrækning:

Et eller andet sted tror jeg nok at min bror erkendte, at han havde forløbet sig. Han trak sig i hvert fald ind til siden. Det betød, at jeg nu kunne forlade Føtex med mine varer.

Det var så takken for at have beskyttet min familie imod afsløringer af min fars og morfars pædofili, mens min mor levede.

Det var et rystende møde. Samtidig var det også et møde, som gjorde det lettere for mig, at tage endelig afsked med mine søskende i mit sind. Rent fysisk havde jeg allerede taget afsked med dem.

Den samme afstandtagen gælder selvfølgelig også for min søsters temmelig anmassende familie.

De ser selvfølgelig gerne, at det hele bliver lige som i ” de gode gamle dage”. Heri ligger, at jeg igen skal påtage mig offerrollen og “lægge låg over” fortiden.

Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre.

Råd nr. 2:

Min egen historie er vel et meget godt eksempel på, hvor vigtigt det er finde sig selv som et særligt sensitivt menneske. Lige så vigtigt er det at lægge sit liv til rette efter erkendelsen af, at du er et særligt sensitivt menneske.

Sidstnævnte har jeg været i stand til at gøre, når vi snakker om familien.

Da jeg langt om længe fandt ud af, at jeg var et særligt sensitivt menneske, var jeg hurtig til at afbryde forbindelsen til min familie/mine søskende.

Havde jeg taget imod deres tilbud om penge til gengæld for at slette min blog, så ville jeg have mistet mig selv som en særlig sensitiv person.

Mit råd til dig derude kan derfor kun være.

I det øjeblik du finder ud af, at du er en særlig sensitiv person, så forhold dig til din familie.

Her vil jeg for en god ordens skyld igen gøre opmærksom på, at jeg taler om din forældres familie og ikke om den familie, som du selv har dannet eller måtte danne.

Hvem kan du tillade dig at holde fast i, uden du mister dig selv som en særlig sensitiv person?

Det er en relevant problemstilling, som du ikke alene bør forholde dig til, men også reagere på med fysisk handling.

Min mors barndom:

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Køb version 2 af min bog: Anal-fabeterne 1:

Jeg har valgt at opdatere min bog: Anal-fabeterne 1.

Bestil/køb min bog her: Anal fabeterne 1:

Som noget nyt indeholder version 2 landt andet et afsnit om, hvordan en kvinde kan omvende en anal-fabet til at blive en stolt heteroseksuel borger samt et forfatterportræt, hvor jeg beskriver, hvorfpr jeg har skrevet denne lidt utraditionelle bog.

Her er forfatterportrættet:

Mit navn er Kai Riesendorf.

Jeg er født i 1958 i Fiskens tegn (20. februar). Min barndom tilbragte jeg i et følelsesmæssigt afstumpet bondemiljø. Her var det forbudt at visse følelser, og gjorde man det, var det et tegn på svaghed. Så duede man ganske enkelt ikke.

Som barn blev jeg misbrugt seksuelt af min far. Miljøet indbød naturligt nok til, at jeg aldrig fik hjælp til at få bearbejdet disse overgreb.

Set i det lys kunne jeg have udviklet mig til at blive homoseksuel. Jeg kunne have valgt at betragte homoseksualitet som noget naturligt. Ganske enkelt fordi det var mine rødder/fundament, som lærte mig op til det.

Alligevel blev dette ikke mit valg. Jeg tror, at det hænger sammen med, at jeg er en såkaldt sensitiv person. Hvad der ligger i dette begreb, kan I som læsere få mere at vide om på min blog: HSP-person.com.

Jeg valgte i stedet at tage afstand fra min far som mit forbillede.

For en del år siden etablerede jeg bloggen: Anal-fabeterne.com. Det er en blog, som beskriver de homoseksuelles liv på en nuanceret og humoristisk måde, og som min bog også er bygget op på.

Jeg har ganske enkelt etableret bloggen som en del af en terapi imod de overgreb, som jeg blev udsat for i min barndom, og som jeg aldrig fik hjælp til at få bearbejdet.

Er homoseksualitet medfødt?

Set i lyset af mine oplevelser fra min barndom opfatter jeg ikke homoseksualitet son noget medfødt.

Sagt på en anden måde så opfatter jeg homoseksualitet som noget, som man bliver programmeret/præpareret til i sin barndom.

Af samme grund tager jeg afstand fra, at man fra samfundets side af normaliserer/legaliserer homoseksualitet, selv om det ikke skal forbydes at være homoseksuel.

På den måde fratager man den homoseksuelle lysten/viljen til at finde frem til årsagen til vedkommendes seksualitet.

I stedet mener jeg, at man fra samfundets side af skal signalere ud til de homoseksuelle, at de skal tage ansvar for deres seksualitet. De skal simpelthen arbejde med årsagerne til deres seksualitet.  Hermed vil de genvinde deres biologiske seksualitet og deres naturlige værdighed som mennesker.

Det har jeg selv gjort, og derfor ved jeg også, at det kan lade sig gøre.

Anmeldelse af version 1 af min bog: Anal-fabeterne 1.

Du bliver først fri i hjertet/sjælen, når du lærer dig selv at kende.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.