Køb min bog: De uforløste følelser 1:

Jeg har fået udgivet en lille digtsamling på kun 40 sider med titlen: De uforløste følelser 1.

Oprindeligt var det tanken, at digtsamlingen skulle have bestået af 80 til 100 digte.

Jeg har imidlertid været lidt bekymret for, at min første bog (Anal-fabeterne 1) vil give et bestemt billede af mig som forfatter, og dette billede har jeg valgt at tage afstand fra med denne digtsamling.

Med hensyn til bogens indhold vil jeg henvise til bogens forord:

Vi kender dem alle – de uforløste følelser.

Selv den med det mest hårde hjerte kender dem.

Det er de følelser, som opstår, når vi mindst venter dem.

Mange gange vælger vi at undertrykke følelserne.

Vi ved i vores hjerter, at vi vil tabe anseelse, hvis vi giver udtryk for dem.

I virkelighedens verden betyder fornuften mere end hjertet, når vi skal sikre os selv økonomisk.

Det er nogle af disse uforløste følelser, som jeg vil beskrive med denne digtsamling.

Man kan vel sige, at det er min måde at gennemleve disse følelser på, så jeg bedre kan hvile i mig selv i hverdagen.

Bogen henvender sig til alle os følelsesmennesker, som tænker med hjertet.

Os der har et behov for at vide dybt inde i sig selv, at vi ikke er alene.

Der findes andre derude, som føler på præcis samme måde som os selv.

De uforløste følelser 1

Du kan bestille/købe bogen her: De uforløste følelser 1:

Målgruppe:

Min digtsamling henvender sig til alle, men digtsamlingen bærer selvfølgelig præg af, at jeg er indadvendt, introvert, en særlig sensitiv person og en HSP-person.

Dete betyder også, at der vil være mange mennesker med disse karaktertræk, som vil kunne genkende sig selv i mange af digtene.

Her er et eksempel på et af disse digte, som er et indlevelsesdigt:

De levende døde:

Måske hører du selv til dem.

Du ved det bare ikke selv.

Sådan har det ikke altid været.

Der var engang for mange år siden,

hvor du blev båret oppe af drømme

I dit hjerte troede du på,

at du kunne gøre en forskel

Dine øjne lyste af håb og forventninger

Du ville være der for dem,

som havde det svært i livet

Med tiden forsvandt gløden fra dine øjne

Det evige nærvær blev en byrde.

Livet kom alt for ofte for tæt på.

Overblikket og drømmene forsvandt.

Du følte ikke, at du kunne ånde,

men fandt en måde at overleve på

Du lærte at lukke af for alt det,

som gjorde ondt i sjælen

Dit hjerte blev koldt og uforsonligt

og kun tilgængeligt for dine nærmeste

Med årene fandt du en plads i livet,

hvor du følte dig påskønnet og elsket

Bekvemmeligheden tog plads i dit liv.

Det samme gjorde forudsigeligheden.

Til at begynde med føltes det rart,

men nogle gange længes du tilbage

Du længes tilbage til en tid,

hvor du følte dig levende,

og dit hjerte hoppede af glæde

ved tanken om at kunne gøre en forskel

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Køb bogen: Anal-fabeterne 1.

Familiens betydning for en HSP-person:

Jeg er i gang med at skrive en bog om, hvordan du efter min mening kan få et godt liv som en HSP-person eller en særlig sensitiv person.

I den anledning har jeg valgt at bringe kapitel 2 af bogen her, så I kan få et indtryk af bogen.

Kapitel 2: Familiens betydning for en HSP-person:

Familien har en stor betydning for, hvilket liv du kan få som en særlig sensitiv person.

Her tænker jeg på din forældres familie, som jo også er din egen familie.

Jeg tænker altså ikke på den familie, som du selv måtte danne eller har dannet.

Respekterer dine forældre dig som en særlig sensitiv person, så vil familien sikkert også gøre det i et vist omfang.

Det betyder, at dine forældre og deres familie vil udgøre et fundament, som du kan bygge din tilværelse op på.

Situationen er en anden, hvis du vælger at afbryde forbindelsen med dine forældre, fordi du ikke kan ånde som en særlig sensitiv person, når du er sammen med dem.

Gør du det, må du også forholde dig til din forældres familie og venner/bekendtskabskreds. Du kan ikke tage det for givet, at du kan bevare forbindelsen til alle disse mennesker.

Respekterer dine forældre dig ikke som en særlig sensitiv person, så vil der givet være andre i familien, som heller ikke gør det.

Du kan sagtens have et nært forhold til et af disse familiemedlemmer. Heri ligger, at personen tilsyneladende respekterer dig som en særlig sensitiv person.

Hvis den samme person har et nært forhold til bare en af dine forældre, så kan der meget let opstå et problem.

Det mest logiske vil være, at selvsamme person vil forsøge at genforene dig med dine forældre. Alt skal jo gerne blive lige som i de gode gamle dage.

Det svære valg:

Her er det, at du i dit hjerte kan føle, at dette forsøg er ved at kvæle dig som en særlig sensitiv person.

Forsøgene kan blive så kvælende for dig som en særlig sensitiv person, at det kan blive nødvendigt for dig at afbryde forbindelsen til personen.

Jeg ved godt, at det er mere end almindelig svært at afbryde forbindelsen til sine forældre og deres familie.

Familien er jo dine rødder/fundament. Det betyder, at du skal ud at finde et nyt fundament som en særlig sensitiv person.

Du kan vælge at holde fast ved dit nuværende fundament. Det kender du og er tryg ved. Du ved, hvad der forventes af dig. Lever du op til forventningerne, så vil du også føle, at det bliver påskønnet.

Prisen er, at du som menneske altid vil føle, at du mangler overskud. Det skyldes, at du i for ringe omfang siger fra i forhold til forventningerne.

Du vil simpelthen blive fanget i en offerrolle, fordi du svigter dig selv som en særlig sensitiv person.

Min egen familie:

Mine egne forældre havde hverken venner eller en bekendtskabskreds.

Rent familiemæssigt havde min far en bror og en søster, mens min mor kun havde en bror.

Mine forældre mødte først og fremmest deres søskende og deres familie under mere private former, mens jeg selv og mine søskende var små.

Da jeg selv og mine søskende blev ældre, blev sammenkomsterne i vidt omfang afløst af telefonsamtaler.

Herefter var det kun ved runde fødselsdage og dødsfald, at familierne mødtes.

Jeg kom derfor aldrig tæt på nogle af mine forældres søskende og deres familier.

Som tidligere nævnt har jeg en søster og en bror. Mine søskende minder mest om min far, mens jeg slægter min mor mest på.

Det betyder, at mine søskende har den samme holdning til at vise følelser, som min far havde.

Heri ligger at vise følelser ganske enkelt er et udtryk for svaghed. Man dur simpelthen ikke som menneske, hvis man gør det. I praksis betyder det, at andre mennesker er berettiget til at udnytte én.

Man kan vel sige, at det er en holdning, som i rigt omfang gør sig gældende i selve samfundet. For min far gjorde holdningen sig imidlertid også gældende indenfor familiens rammer.

Min far havde også den holdning, at man skulle være i besiddelse af fast ejendom for at have en betydning/berettigelse i samfundet.

Det er en holdning, som mine søskende også til fulde har taget til sig.

Begge holdninger kom i den grad til udtryk i selve familien, da min far døde, og hans ”arv” skulle føres videre.

Efter min fars død:

Mens min far levede, var mit barndomshjem blevet lavet om til 2 lejligheder. Min mor boede i den ene lejlighed, og min søster og hendes familie boede i den anden.

Det var mine forældres ønske, at min søster skulle have en mulighed for at kunne købe hele ejendommen efter deres død. Af samme årsag blev der udfærdiget et testamente, hvoraf dette fremgik. I samme testamente blev det også fastslået, at alle aktiverne i boet skulle fordeles ligeligt mellem mig og mine søskende.

Efter min fars død valgte min mor at overlade styringen af sin økonomi til min søster, fordi hun aldrig selv havde lært at håndtere den.

Desværre benyttede min søster sig af situationen til at få udarbejdet et gældsbrev på ejendommen kort tid efter hendes fars død. Et gældsbrev på 1,5 millioner kr., som der blev kraftigt afskrevet på indtil min mors død. Det drejede sig om afskrivninger for 0,5 millioner kr.

Omgåelse af testamentet:

Hermed kunne hun overtage ejendommen til langt under vurderingsprisen, hvilket selvfølgelig var en omgåelse af testamentet.

Det var imidlertid ikke nok for min søster. Da boet endelig skulle gøres op, forsøgte hun forgæves at skjule gældsbrevets eksistens for den advokat, som skulle gøre boet op.

Jeg kunne imidlertid konstatere, at der manglede oplysninger omkring ejendommen, da jeg modtog den første boopgørelse fra advokaten. Af samme årsag bad jeg advokaten om at undersøge ejendomsforholdene. Det var på den måde, at det blev afsløret, at der var blevet udarbejdet et gældsbrev på ejendommen.

Min mors afhængighed af min søster gjorde det svært for hende at undslå sig afskrivningerne, selv om afskrivningerne ikke var i overensstemmelse med testamentets hensigt.

Det var i øvrigt afskrivninger, som blev afviklet ved at blive ført ind i et årligt regnskab, som blev udfærdiget for min mor af en revisor.

Det var en revisor, som var ansat af min søster. Ved at godkende regnskabet med sin underskrift godkendte min mor automatisk også afskrivningerne.

Det var selvfølgelig omstændigheder, som jeg ikke selv var bekendt med på dette tidspunkt.

Afgivelse af arven:

Med til forklaringen hører også, at min søster forgæves forsøgte at få mig til at afgive min del af arven forud for advokatens inddragelse. Dette skyldtes, at jeg på det tidspunkt befandt mig i en sårbar situation, hvor jeg var afhængig af kontanthjælp.

I praksis betød det, at jeg skulle leve af arvebeløbet, indtil det var opbrugt. På den baggrund mente min søster, at det var bedre, at jeg overdrog min del af arven til hende og min bror. Så kunne hun jo altid hjælpe mig med en skilling, når det kneb, som hun så “smukt” udtrykte det.

Jeg valgte alligevel at tage imod arvebeløbet. Efterfølgende lod jeg hende at vide, at jeg ikke ønskede at have mere at gøre med hende.

Hun fik beskeden skriftlig af den enkle årsag, at jeg vidste, at hun var udenfor pædagogisk rækkevidde. På det tidspunkt var det umuligt for hende at indse, at hun havde gjort noget moralsk forkert. Sådan er det såmænd også i dag.

Efterspil:

Det var først efter min mors død, at jeg fandt ud af, at jeg var en særlig sensitiv person.

Som tidligere beskrevet dækkede jeg over min fars seksuelle misbrug af mig for hendes skyld.

Hendes død betød, at jeg ikke længere var bundet op af mit løfte til hende. Jeg fik lige pludselig det overblik, som jeg ikke havde haft før.

Jeg indså, at min sårbarhed ikke alene skyldtes, at jeg var blevet misbrugt seksuelt af min far.

Min sårbarhed var ”bare” blevet forstærket op af min fars misbrug, som jeg ikke havde fået hjælp til at få bearbejdet.

Det var en viden, som jeg fandt det svært at bære alene. Derfor etablerede jeg bloggen: HSP-person.com. Her kunne jeg få givet udtryk for nogle af de tanker og følelser, som pludselig meldte sig.

Min brors tilstedeværelse:

Da mine søskende fandt ud af, at jeg havde etableret denne blog, mødte min bror op i Føtex i Aalborg en dag. Han vidste, at jeg handlede ind i Føtex lige præcis på det tidspunkt.

Jeg var i færd med at forlade butikken med mine varer, da han lige pludselig stod foran mig og blokerede vejen for mig.

Her bad han mig om på sine egne og min søsters vegne om at slette min blog, fordi jeg svinede min familie til. Så skulle han nok hjælpe mig med penge, hvis det var det, som det drejede sig om. Det var sådan, at han udtrykte det.

Jeg var ærligt talt forbløffet over, at han kunne finde på at møde op på denne måde, uden det var aftalt.

Derfor kunne jeg heller ikke forholde mig til situationen og sige noget.

Resultatet var, at min bror spurgte mig, om etableringen af bloggen havde noget at gøre med, at der var blevet trukket penge ud af boet før min mors død.

Min søster havde nemlig også sørget for, at han kunne få et arveforskud via en advokat, og dermed var han jo også med til at omgås testamentet.

Da jeg ikke svarede på dette, udbrød han: “Hvorfor skal det gå ud over mig og min søster, at du ikke har drevet det til noget som helst her i livet?” og dernæst: “Det hele er jo alligevel bare noget, som du finder på.”

Situationen kom så meget bag på mig, at jeg var ude af stand til at svare,

Tilbagetrækning:

Et eller andet sted tror jeg nok at min bror erkendte, at han havde forløbet sig. Han trak sig i hvert fald ind til siden. Det betød, at jeg nu kunne forlade Føtex med mine varer.

Det var så takken for at have beskyttet min familie imod afsløringer af min fars og morfars pædofili, mens min mor levede.

Det var et rystende møde. Samtidig var det også et møde, som gjorde det lettere for mig, at tage endelig afsked med mine søskende i mit sind. Rent fysisk havde jeg allerede taget afsked med dem.

Den samme afstandtagen gælder selvfølgelig også for min søsters temmelig anmassende familie.

De ser selvfølgelig gerne, at det hele bliver lige som i ” de gode gamle dage”. Heri ligger, at jeg igen skal påtage mig offerrollen og “lægge låg over” fortiden.

Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre.

Råd nr. 2:

Min egen historie er vel et meget godt eksempel på, hvor vigtigt det er finde sig selv som et særligt sensitivt menneske. Lige så vigtigt er det at lægge sit liv til rette efter erkendelsen af, at du er et særligt sensitivt menneske.

Sidstnævnte har jeg været i stand til at gøre, når vi snakker om familien.

Da jeg langt om længe fandt ud af, at jeg var et særligt sensitivt menneske, var jeg hurtig til at afbryde forbindelsen til min familie/mine søskende.

Havde jeg taget imod deres tilbud om penge til gengæld for at slette min blog, så ville jeg have mistet mig selv som en særlig sensitiv person.

Mit råd til dig derude kan derfor kun være.

I det øjeblik du finder ud af, at du er en særlig sensitiv person, så forhold dig til din familie.

Her vil jeg for en god ordens skyld igen gøre opmærksom på, at jeg taler om din forældres familie og ikke om den familie, som du selv har dannet eller måtte danne.

Hvem kan du tillade dig at holde fast i, uden du mister dig selv som en særlig sensitiv person?

Det er en relevant problemstilling, som du ikke alene bør forholde dig til, men også reagere på med fysisk handling.

Min mors barndom:

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Forfatterportræt:

Version nr. 2 af min bog Anal-fabeterne 1 er på vej ud til boghandlerne Som noget nyt er medbragt et afsnit om, hvordan en kvinde kan omvende en anal-fabet til en stolt heteroseksuel borger samt et forfatterportræt.

Her er forfatterportrættet:

Mit navn er Kai Riesendorf.

Jeg er født i 1958 i Fiskens tegn (20. februar). Min barndom tilbragte jeg i et følelsesmæssigt afstumpet bondemiljø. Her var det forbudt at visse følelser, og gjorde man det, var det et tegn på svaghed. Så duede man ganske enkelt ikke.

Som barn blev jeg misbrugt seksuelt af min far. Miljøet indbød naturligt nok til, at jeg aldrig fik hjælp til at få bearbejdet disse overgreb.

Set i det lys kunne jeg have udviklet mig til at blive homoseksuel. Jeg kunne have valgt at betragte homoseksualitet som noget naturligt. Ganske enkelt fordi det var mine rødder/fundament, som lærte mig op til det.

Alligevel blev dette ikke mit valg. Jeg tror, at det hænger sammen med, at jeg er en såkaldt sensitiv person. Hvad der ligger i dette begreb, kan I som læsere få mere at vide om på min blog: HSP-person.com.

Jeg valgte i stedet at tage afstand fra min far som mit forbillede.

For en del år siden etablerede jeg bloggen: Anal-fabeterne.com. Det er en blog, som beskriver de homoseksuelles liv på en nuanceret og humoristisk måde, og som min bog også er bygget op på.

Jeg har ganske enkelt etableret bloggen som en del af en terapi imod de overgreb, som jeg blev udsat for i min barndom, og som jeg aldrig fik hjælp til at få bearbejdet.

Er homoseksualitet medfødt?

Set i lyset af mine oplevelser fra min barndom opfatter jeg ikke homoseksualitet son noget medfødt.

Sagt på en anden måde så opfatter jeg homoseksualitet som noget, som man bliver programmeret/præpareret til i sin barndom.

Af samme grund tager jeg afstand fra, at man fra samfundets side af normaliserer/legaliserer homoseksualitet.

På den måde fratager man den homoseksuelle lysten/viljen til at finde frem til årsagen til vedkommendes seksualitet.

I stedet mener jeg, at man fra samfundets side af skal signalere ud til de homoseksuelle, at de skal tage ansvar for deres seksualitet. De skal simpelthen arbejde med årsagerne til deres seksualitet.  Hermed vil de genvinde deres biologiske seksualitet og deres naturlige værdighed som mennesker.

Det har jeg selv gjort, og derfor ved jeg også, at det kan lade sig gøre.

Køb bogen: Aanl-fabeterne 1.

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Efterløn:

Så nåede jeg endelig frem til den dag, hvor jeg kunne få min efterløn, nemlig den 20. februar 2021.

I månederne op til denne dato var jeg virkelig bekymret for, om jeg levede op til de betingelser, som skulle efterleves for at få efterlønnen.

Det var heldigvis tilfældet.

Hermed er jeg sikret en fast indtægt de næste 4 år. Efterfølgende er jeg at betragte som en almindelig folkepensionist, som også er sikret en fast indtægt.

Den faste indtægt betyder meget for mig, fordi det er en indtægt, som jeg får udbetalt uden at skulle leve op til krav fra de offentlige myndigheder.

Den omstændighed, at jeg har fået min efterløn, betyder, at jeg omsider føler mig som en fri fugl. Endelig kan jeg ånde frit.

I årene op til at jeg kunne få min efterløn har jeg aldrig følt, at jeg havde et overskud af ressourcer.

Tværtimod har jeg altid følt, at jeg var i underskud for kræfter.

Jeg har aldrig følt, at jeg havde det overblik, som der skulle til for, at jeg kunne få mig et godt liv.

Er du klat til at gå på pension? (september 2017)

Lav en plan for din pensionisttilværelse. (juli 2015)

8 gode råd til dig, der snart skal på pension. (marts 2016)

Overblik gør stærk:

Nu føler jeg omsider, at jeg kan få det overblik.

Jeg er sikret en fast indtægt fremover, uden der stilles krav fra de offentlige myndigheder.

Jeg bor til leje i et hus, som jeg bare kan fraflytte, hvis jeg føler for det.

Jeg har ikke længere en familie, som jeg skal tage hensyn til.

Det betyder, at jeg omsider kan gøre det, som jeg føler for, nemlig at skrive

Jeg har et meget stort behov for at udtrykke det, som jeg føler og tænker. Sådan har jeg altid haft det.

Det er et behov, som min far på enhver måde forsøgte at nedbryde, mens han levede, samtidig med at han misbrugte mig seksuelt som barn. Vi taler om overgreb, som jeg aldrig fik hjælp til at få bearbejdet.

En masse år er gået, før jeg fandt ud af, at min særlige sensitivitet er medfødt og ikke skyldes de seksuelle overgreb, som min far udsatte mig for. Overgrebene har bare været med at forstærke min særlige sensitivitet.

Nu står jeg i en situation, hvor jeg omsider befinder mig i en situation, hvor jeg kan realisere mig selv, som det mennesker jeg er.

Heldigvis står jeg ikke på bar bund med hensyn at give udtryk for mine følelser og tanker..

Jeg begyndte allerede at blogge, da jeg var omkring 45 år. I dag har jeg 4 blogge med hver sin facebookside, som opererer internationalt.

Det er også blevet til en enkelt bog, som udkom i august 2020. Bogen har den lidt utraditionelle titel: Anal-fabeterne 1.

Jeg var desværre lidt for hurtig, da bogen skulle færdigredigeres, og derfor er der en ny version på vej i denne måned.

Man kan vel sige, at har fået bygget et fundament op for at skrive, efter jeg blev 45 år . Dette fundament kan jeg nu fuldhjertet arbejde videre på.

Det er noget, som jeg virkelig ser frem til i fremtiden.

Når sanserne sløves.

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

At være et B-menneske:

Jeg er både en HSP-person og et B-menneske.

Er du A-menneske eller B-menneske? Så stor betydning har det for dit helbred (september 2015):

A-mennesker er gladere og mere strukturerede (april 2014):

Video: Derfor er det sværere for B-mennesker at stå tidligt op (oktober 2020):

Hver eneste morgen alle årets dage føles det, som jeg vågner op på en ny planet. Der er lige pludselig et utal af sanseindtryk, som jeg skal forholde mig til.

Egentlig vil jeg hellere trække det ud med hensyn til at stå ud af sengen. Det gjorde jeg såmænd også, da jeg var yngre, og der ikke var noget, der krævede min tilstedeværelse.

Dengang betød det ikke så meget, fordi der var flere dage at se frem til end tilbage på.

I dag er det omvendt. Det betyder, at jeg nu føler, at jeg i højere grad skal udnytte den enkelte dag bedre end tidligere.

Min fysiske krop har tilsyneladende forstået dette budskab. Jeg vågner i hvert fald alle årets dage mellem kl. 07:00 og 07:30.

Det betyder desværre ikke, at det bliver nemmere at komme i gang om morgenen.

Af samme årsag har jeg med tiden udviklet et fast morgenprogram, som jeg følger hver morgen. Det er et program, som består af en række faste punkter, som jeg ikke nødvendigvis afvikler i den samme rækkefølge hver morgen.

Når jeg har afviklet dette program i et passende tempo, så vil uret typisk vise 10:00.

På det tidspunkt vil jeg så være klar til at tage imod dagens udfordringer.

Min programafvikling:

Et af de første programpunkter, som jeg afvikler om morgenen, er at tænde for min kaffemaskine.

Således vil jeg allerede have klargjort kaffemaskinen aftenen i forvejen, så jeg bare skal tænde for den om morgenen.

Klargøringen i forvejen er vigtig for mig, fordi det ellers virker uoverkommeligt at komme i gang med dagen.

Jeg ved også af erfaring, at det er nødvendigt at barbere mig om aftenen. Venter jeg med det til om morgenen, så kan det meget vel ende med, at jeg slet ikke får det gjort.

De enkelte programpunkter fungerer simpelthen som faste fixpunkter eller holdepunkter om morgenen.

Hvis jeg holder fast i dem, så risikerer jeg ikke at blive forført eller komme på afveje på grund af sanseudtryk udefra. Det kan f.eks. ske ved, at jeg bliver forledt af et nyhedsindslag i fjernsynet.

Jeg så selvfølgelig gerne, at jeg bare kunne hoppe ud af sengen om morgen og bare gå i gang med dagens gøremål fyldt med glæde og livsmod.

Sådan skulle det ikke være, og det affinder jeg mig med.

Det vigtigste er, at jeg har fundet en brugbar måde at komme i gang med dagen på uden, at jeg mister mig selv fra morgenstunden af.

Erkendelsen af at være en HSP-person.

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Når sanserne sløves:

Med årene har jeg affundet mig med, at mit sanseapparat gang på gang er blevet overstimuleret.

Jeg har isoleret mig et utal af gange for at få styr på det overvældende antal sanseindtryk, som jeg har modtaget fra omgivelserne.

Bekymringerne har hobet sig op, men jeg har også fundet ud af, at glæderne er mange.

Mine glæder bliver simpelthen mere intense som HSP-person, og det skal jeg lære at værdsætte i endnu højere grad.

Nu er det en del år siden, at jeg har rundet de 50 år. Mit sanseapparat fungerer ikke længere så optimalt.

Mit syn er blevet dårligere. Det er kun et spørgsmål om få år, før jeg skal til at bruge læsebriller. Indtil videre klarer jeg mig med et forstørrelsesglas.

Min hørelse er heller ikke, hvad den har været.

Jeg er nok ikke den eneste med min alder, som modtager reklamer for høreapparater.

I denne forbindelse kunne det være fristende at få fat i et høreapparat for at afhjælpe problemet.

Faktum er imidlertid, at mange ældre begynder at producere mere ørevoks, som nedsætter hørelsen

Video: Hørenedsættelse, hvad kan det skyldes? (april 2019):

Er ørevoks dit problem, så kan man jo sige, at et høreapparat ikke hjælper på længere sigt.

Det skyldes den enkle årsag, at din hørelse vil blive dårligere i takt med, at der bliver dannet mere ørevoks i øret. Det betyder igen, at høreapparatet hele tiden skal reguleres.

Som barn havde jeg også høreproblemer. Jeg kan huske adskillige gange, hvor jeg var ved lægen for at renset ørevoksen ud med vand.

Lægen benyttede sig af en meget stor glassprøjte, Jeg overdriver ikke, når jeg skriver, at sprøjten havde en længde på mindst 25 cm. og en diameter på 5 cm.

Sprøjten blev fyldt med lunkent vand fra håndvasken. Så tog lægen en metalskål og bad mig holde den ind under mit øre. Skålen var nemlig udformet sådan, at den kunne holdes tæt ind til mit hoved.

De første par gange kom der kun rent vand ud af mit øre. Så begyndte vandet at blive grumset og til sidst kom der en større klump ørevoks ud.

Lægen benyttede sprøjten et par gange mere for at sikre sig, at der nu kun kom rent vand ud af mine ører.

Her mange år efter kan jeg stadig huske mit besøg ved lægen på grund af den store glassprøjte. Sprøjten viste sig dog ikke at være farlig, fordi den blev anvendt med forsigtighed.

Så er jeg endelig nået til pointen.

Fjern ørevoksen med en øresprøjte:

På et tidspunkt fandt jeg ud af, at jeg kunne bruge en øresprøjte fra Apoteket til at vaske ud i mine ører med.

Øresprøjten er vist på nedenstående billede:

Webapoteket.dk (2021):

Øresprøjten er udformet sådan, at du ikke kan trykke særlig hårdt på den og dermed skade dig selv.

Med tiden har jeg fundet ud af, at jeg med fordel kan bruge øresprøjten, når øret lukker til, og jeg samtidig kan få lidt af hørelsen tilbage, når jeg trykker ind og ud på øret.

Glæden var virkelig stor, da jeg fandt ud af, at jeg selv kunne løse mit problem. Jeg har også en lille flaske ørevoksopløser, som jeg kan bruge, hvis der går for lang tid, før jeg bruger ørebolden. Det er heldigvis ikke et produkt, som du behøver en recept til.

Som ældre og som en HSP-person er det en virkelig lettelse, at du selv kan gøre meget for at holde dit sanseapparat ved lige og ikke skal være afhængig af andre.

2 digte:

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

2 digte:

I vinteren 2019/2020 fandt jeg ud af, at jeg kunne få afløb for en del af mine følelser ved at digte.

Artikel: Jeg er ligeglad, hvad folk gør med mine digte:

Video med digteren Yahya Hassan:

Her er 2 af de digte, som jeg skrev sidste år.

Min fars hænder:

Hun ligger der så fint, min søster

i sin egen lille barneseng

iført en lyserød ballerina-natkjole

Selv ligger jeg ved siden af

i min egen barneseng

helt forsvarsløs

Jeg fornemmer en sur lugt. 

Min far er kommet ind i værelset.

Han kommer hen imod os.

Hans hænder nærmer sig

som store gribekløer

Hænderne griber min søster.

Min far opdager jeg er vågnet:

”Hun skal bare med ind og se fjernsyn”:

Hans stemme er unaturlig sød,

men nu kan jeg sove roligt videre

fri for frygt for hans hænder

de hænder som gør det unævnelige

At være ensom blandt mange:

Jeg er stadig et offer, som kæmper imod.

Kampen er ikke min alene

Det oplever jeg dagligt,

når jeg bliver en del af bybilledet

Jeg ser den ældre med sin rollator,

som vandrer planløst rundt

i håbet om at få et venligt blik

eller måske en venlig bemærkning

Så er der den hjemløse med sine aviser,

som han forsøger at sælge

for at opnå menneskelig kontakt

Muslimske kvinder er der også.

Nogle bærer deres hijab med frygt,

bange for at blive nedgjort

for at blive udelukket af fællesskabet

De kæmper alle på hver deres måde

Bare jeg kunne være der for dem alle

Det kan jeg bare ikke.

Jeg er selv et offer,

som ikke har lært at sige fra

angsten for at drukne i håbløshedens hav

hindrer mig i at række hænderne frem

og lade dem vide, at de ikke er alene.

Mist aldrig håbet:

“Der er en revne i alting. Det er på den måde, at lyset kommer ind.” som den nu afdøde sanger Leonard Cohen så smukt udtrykte det.

Digtet som udtryksform.

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Digtet som udtryksform:

I vintermånederne plejer jeg at blive lidt melankolsk, nostalgisk, trist og/eller deprimeret. ”Kært” barn har som bekendt mange navne.

Sidste år fandt jeg ud af, at jeg kunne få afløb for en del af mine følelser ved at digte.

Jeg havde tændt mit fjernsyn og fundet en musikvideo frem på You Tube med Celine Dion. Det var første gang jeg stiftede bekendtskab med hende. Nu genlød hendes stemme i mit soveværelse, mens jeg var ved at lægge vasketøj sammen på min seng.

Pludselig kom jeg til at tænke på en udtalelse, som lederen af Dansk Folkeparti var kommet ud med i medierne på et tidligere tidspunkt. Jeg taler selvfølgelig om Kristian Thulesen Dahl.

Han udtrykte sin bekymring omkring en dansk baby, som var hentet hjem fra Syrien til Danmark. Babyen var stærkt underernæret og ville formentlig være død, hvis det var forblevet i Syrien.

Problemet var bare, at barnets forældre var danskere, som var rejst til Syrien for at kæmpe for en terroristisk bevægelse. Nu skønnedes det, at forældrene var døde, og barnet derfor havde brug for hjælp.

Her så Kristian gerne, at man havde sikret sig, at begge forældrene var døde, før barnet blev hentet til Danmark. Han var simpelthen bange, at forældrene ville påberåbe sig en ret til at komme til Danmark, hvis de stadig levede, og barnet befandt sig i Danmark.

Det var noget, som gjorde mig ret så hidsig. Jeg synes selvfølgelig ikke, at det skulle gå ud over barnet, at forældrene var terrorister.

Følelser fra min hverdag:

Så fik jeg pludselig den tanke, at jeg kunne skrive et digt omkring sagen, hvor jeg gav udtryk for mine følelser.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at det var Celines stemme og sang, som inspirerede mig.

Desværre faldt det mig svært rent følelsesmæssigt at skrive om noget, som lå så langt væk fra min egen hverdag.

Jeg kom imidlertid i tanke om en række andre situationer fra min egen hverdag, hvor jeg ikke kunne få givet udtryk for mine følelser med en almindelig tekst.

Det har jeg fået en mulighed for nu.

Siden er jeg begyndt at digte, når følelserne trænger sig på. Og ja. Jeg hører selvfølgelig Celine Dion samtidig med, at jeg digter.

2 digte.

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Juleferien 2020:

De seneste par år er jeg begyndt at gøre status over mit liv som en HSP-person i juleferien.

Som bekendt var det først som 59-årig, at jeg fandt ud af, at jeg er en HSP-person. I dag er jeg 62 år.

Sidenhen har det været et mål for mig at udvikle mig som en HSP-person. Det er blevet meget vigtigt for mig at kunne mærke/føle mig selv.

Jeg vågner automatisk op om morgenen mellem kl. 07:00 og 07:30. Nogle gange står jeg op af sengen for at tænde for min kaffemaskine, som er gjort klar til kaffebrygning aftenen i forvejen.

Så går jeg i seng igen og venter på, at duften af nybrygget kaffe når mine næsebor.

For mig er det et udtryk for, at der venter mig en god dag, og det er tid at stå op.

Sådan var det ikke for blot få år siden.

Her var det en sand plage for mig at stå op om morgenen. Jeg måtte simpelthen tvinge mig selv til det.

Tankerne om alle de forventninger, det ventede på at blive indfriet var ved at kvæle mig. Jeg forsøgte at forberede mig på at kunne indfri forventningerne fra omgivelserne.

Gang på gang slog mine forberedelser ikke til, fordi der var uforudsete faktorer, som gjorde sig gældende.

Det betød, at jeg næsten altid var i underskud som menneske. Jeg kunne simpelthen ikke mærke mig selv mere rent følelsesmæssigt.

Med tiden følte jeg, at jeg bare blev en tom skal, som gjorde, som der blev forventet af mig. Jeg mistede kontakten med mig selv og mine følelser.

Da mine forældre døde:

I dag er begge mine forældre døde, og jeg har valgt at afbryde forbindelsen til mine søskende.

Jeg føler mig ikke længere som et offer, fordi jeg blev misbrugt seksuelt som barn af min far og aldrig fik hjælp til at få bearbejdet overgrebene.

Mit sanseapparat som en HSP-person er begyndt at fungere igen.

Jeg kan igen dufte nybrygget kaffe. Jeg elsker synet af mågerne, som vader rundt på gågaderne, som om de ejede den. Jeg beundrer deres evne til bare at være sig selv.

Dag for dag kan jeg mærke, at mit sanseapparat folder sig ud.

Hermed ikke være sagt, at alt er lutter idyl. Fortiden spøger stadig og gør sig stadig gældende.

Men håbet, som skal føre mig videre, er der.

I februar 2021 håber jeg, at jeg kan gå på efterløn.

Det betyder, at jeg endelig bliver helt fri for at skulle leve op til andres forventninger.

Jeg kan omsider folde mig ud som det menneske, som jeg er født til at være, nemlig en HSP-person.

Med ønsket om et rigtigt godt nytår og et håb om at vi alle kan ånde mere frit i det nye år.

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Julen 2020:

Jeg har tilbragt de sidste par juleaftener alene. Det vil jeg også komme til i år 2020.

Forskellen er bare, at denne juleaften tror jeg, at jeg vil komme til at mindes med en speciel glæde.

Corona-krisen har betydet, at denne jul ikke alene vil blive en hyldest til fællesskabet og familiesammenholdet.

Det er pludselig blevet legalt kun at skulle mødes med nogle få mennesker på selve juleaften, Ja, det er ikke bare blevet legalt, men også et mål på grund af smittefaren os mennesker imellem.

Fra mediernes side bliver der lagt op til, at vi kun skal mødes med de mennesker, som vi især er knyttet til.

På det grundlag håber jeg, at netop denne jul vil blive præget af nærhed og omsorg i forhold til de mennesker, som er tættest på dig. Vi taler vel at mærke om mennesker, som du kan være sammen med uden, at du mister dig selv som en HSP-person.

Algade i Aalborg

Min personlige situation:

Personligt vil jeg trække mig tilbage til mit lille hus juleaftensdag og aften. Huset ligger godt beskyttet i en lukket gård på en gågade i Aalborg. Her kan jeg ånde frit som en HSP-person, netop fordi gården er afskåret fra det pulserende liv på gågaden.

Algade i Aalborg

Her vil jeg glæde mig over, at jeg ikke har mistet mig selv som en HSP-person. Jeg kan glæde mig over den fysiske varme, som strømmer mig i møde, når jeg træder ind i min hyggelige stue. Det samme gør sig gældende med hensyn til synet af de mange levende lys i stuen, hvis flammer hele tiden skifter form.

Selve juleaften vil jeg glæde mig over duften fra klementinerne, når skrællen bliver fjernet. Tilsvarende med duften og synet af den varme rødkål, som bliver lagt ned over medisterpølsen.

I det hele taget vil jeg glæde mig over alle de små ting, som jeg vælger at forkæle mig selv med denne specielle aften.

Algade i Aalborg

Glæden vil imidlertid være størst ved ikke at skulle være sammen med udadvendte mennesker. Her tænker jeg på mennesker, som kun kan føle sig levende ved at spejle sig i andre mennesker. Vi taler om mennesker, som opfatter livet som en konkurrence. Mennesker, som aldrig bliver rigtig tilfredse, fordi der altid vil være mennesker, som er bedre end dem selv.

Den slags mennesker opfatter jeg som problematiske, fordi de ikke er i stand til at hvile i sig selv. Derfor har et behov for at udfordre én hele tiden.

Med ønsket om en rigtig glædelig jul til jer alle derude.

Den overfladiske jul.

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.