Min mors ægteskab, 4. og sidste afsnit:

Gå tilbage til det første afsnit:

Gå tilbage til det sidste afsnit:

Jeg har opfattet mig selv som et offer på samme måde som min mor i det meste af mit liv. Det skyldes selvfølgeligt den manglende hjælp til at få bearbejdet de seksuelle overgreb fra barndommen af.

Heldigvis har jeg undgået at finde sammen med et menneske, som har et behov for at undertrykke mig.

Jeg har altid vidst, at jeg har de samme egenskaber som et HSP-person. Ligesom min mor betragtede jeg dog disse egenskaber, som en følgevirkning af, at jeg var et offer.B

(Billedet kan ikke aktiveres)

Lær at omgås HSP-personer:

Da begge min forældre var døde, fandt jeg ud af, at mine egenskaber som HSP-person er medfødte. Læs mere her:

Jeg fandt ud af, at der er andre, der er lige som jeg selv.

Det betyder, at jeg i dag ikke opfatter mig selv som et offer.

Imidlertid har det også betydet, at jeg skal lære at tænke og agere på en anden måde end tidligere.

Man kan vist roligt sige, at det har været en svær udfordring.

Min erkendelse har først fundet sted som 59-årig. Læs mere her:

Heldigvis er jeg ikke bundet op af familie og fast ejendom.

Nu kan jeg omsider ånde og leve som et frit menneske. Endelig kan jeg leve i fred og harmoni med det HSP-menneske, som jeg er født til at være.

SLUT.

Min mors ægteskab, 3. afsnit:

Gå tilbage til det første afsnit:

Gå tilbage til det sidste afsnit:

Min mor fik aldrig hjælp til at få bearbejdet de seksuelle overgreb, som hun havde været udsat for i sin barndom.

Det kom til at præge mit liv som en HSP-person.

Jeg har en søster, som er to år ældre end mig og en bror som er et år yngre end mig selv.

Ingen af dem er HSP-personer som jeg selv. 

(Billedet kan ikke aktiveres)

For dem var det naturligt at tage imod min fars opdragelse, som gik ud på, at man ikke måtte vise følelser. Man måtte heller ikke tale om sine følelser.

Mine søskende overtog desværre sidenhen min fars syn på følelsesmennesker. Det betyder, at jeg i dag ikke omgås mine søskende og deres familier.

På grund af de seksuelle overgreb, som min mor havde været udsat for i sin barndom, brød hun sig ikke om sex.

Det var selvfølgelig et problem for min far, fordi han havde et seksuelt behov, som han skulle have dækket.

Her var det, at jeg kom ind i billedet som barn. Som et udpræget følelsesmenneske var jeg med hans øjne et undermenneske. Det indebar, at jeg var forpligtet til at dække hans personlige behov.

Det gjaldt også hans seksuelle behov.

Når incest føres videre i slægten:

På denne måde førte min mor sit eget adfærdsmønster fra sin barndom videre til mig.

Min mor gjorde det selvfølgelig ikke bevidst. Hun opfattede bare sig selv om et offer, hvis handlekraft var sat ud af spillet.

Derfor foretog hun sig heller ikke noget, selv om hun vidste, at jeg blev udsat for seksuelle overgreb fra min fars side af.

På et tidspunkt blev jeg nødt til at love min mor, at jeg ikke ville fortælle de offentlige myndigheder om de seksuelle overgreb.

Hun tålte simpelthen ikke at få overgrebene frem i lyset, fordi dette ville betyde, at hun ville blive konfronteret med sine egne dæmoner fra fortiden af.

Dette løfte har jeg overholdt, indtil min mor begyndte at gå ind i selv og efterfølgende døde.

Gå videre til det næste afsnit:

Min mors ægteskab, 2. afsnit:

Gå tilbage til det første afsnit:

Gå tilbage til det sidste afsnit:

For en patriarkalsk person som min far må min mor have været et oplagt valg af en ægtefælle.

(Billedet kan ikke aktiveres)

Som en HSP-person var hun et udpræget følelsesmenneske.

Med min fars øjne var hun altså en person, som han var i sin gode ret til at dominere over.

Man kan undre sig over, hvordan et menneske som min mor kunne falde for sådan en person.

Et eller andet sted giver det dog alligevel mening.

Med sit valg af mand fandt hun sammen med en person, som mindede om hendes pædofile far.

Min mor vidste jo, hvordan hun skulle agere i forhold til sin egen far for at få hverdagen til at hænge sammen.

Med hendes valg af mand kunne hverdagen stadig hænge sammen.

Han kunne så at sige tilbyde hende den ramme af tryghed, som hun havde et behov for.

Med barndommen skulle hun ellers have fået det fundament, som betød, at hun kunne fungere som et selvstændigt individ.

Desværre blev denne mulighed taget fra hende.

Prisen for ægteskabet:

Prisen for ægteskabet blev, at min mor måtte opgive sit arbejde som sygeplejerske.

Forventningen var, at hun først og fremmest tog sig af hjemmet og os børn. Herudover skulle hun assistere sin mand i hans arbejde.

Det økonomiske råderum tog min far sig af. Blandede min mor sig, så fik hun den helt klare besked, at hun ikke skulle blande sig.

Det havde hun ikke forstand på efter min fars mening.

På denne måde blev min mor fastlåst i en offerrolle hele sit liv.

Min far døde adskillige år, før min mor fik fred. Her var det blevet for sent for min mor at realisere sig selv som en HSP-person.

Hun var blevet for afhængig af min far til at kunne fungere som et selvstændigt tænkende individ.

Nu har hun heldigvis fundet fred.

Gå videre til det næste afsnit:

Min mors ægteskab, 1. afsnit:

Gå tilbage til det første afsnit:

Gå tilbage til det sidste afsnit:

Min mor fik en uddannelse som sygeplejerske og arbejdede som sådan i nogle år.

På et tidspunkt fandt hun sammen med min far, som var uddannet landmand, og de blev gift.

Min far fortalte lige som min mor ikke så meget om sin fortid.

Han yndede dog at fremhæve den tid, hvor han fungerede som forvalter på forskellige større gårde/godser.

Med de penge, som min mor havde arvet efter sine forældre, blev det muligt at købe en mindre gård.

Det var på denne gård, at jeg selv og mine 2 søskende blev født.

(Billedet kan ikke aktiveres)

Vi mænd må holde op med at opføre os så patriarkalsk. Læs mere her:

Min far var en meget patriarkalsk person. Han betragtede sig selv som familiens absolut øverste overhoved. Det blev forventet, at man rettede sig helt ind efter hans mindste ønsker.

Han var på ingen måde i kontakt med sig selv rent følelsesmæssigt.

For ham var det at vise følelser og give udtryk for sine følelser et tegn på svaghed. Der er nok også dem, der ville betegne ham som følelsesmæssigt afstumpet.

Han foragtede ganske enkelt mennesker, som viste deres følelser og havde et behov for at snakke om dem.

Det indebar, at han ikke havde nogen skrupler med hensyn til at udnytte den slags mennesker.

Han opfattede dem ganske enkelt som en slags undermennesker, som han var højt hævet over.

Gå videre til det næste afsnit:

Min mors barndom, 2. og sidste afsnit:

Gå tilbage til det første afsnit:

Min mors far var pædofil. Årsagen til det kan man kun gisne om.

Som tidligere nævnt var hans kone mange gange indlagt. Det betød selvfølgelig, at han ikke til fulde kunne få dækket sit behov for nærhed, omsorg og sex.

Min mor var en HSP-person. Som HSP-person havde hun evnen til at lytte og leve sig ind i et andet menneskes situation. Når livet var svært, var hun der altid for èn.

Jeg går ud fra, at det er disse egenskaber, som har fået hendes far til at forgribe sig på hende seksuelt.

(Billedet kan ikke aktiveres)
Her kan du læse mere om seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark:

Faderen vidste imidlertid godt, at hans overgreb var at betragte som strafbare.

Det kom til udtryk ved, at han truede hende til at tie stille om overgrebene.

Han truede hende med, at han ville gå i mosen, hvis hun fortalte nogen om overgrebene.

En anden variant var, at han truede med at gå sin vej og aldrig vende tilbage, hvis hun ikke tav om overgrebene.

Min mor gik adskillige gange rundt på gården, fordi hun ikke kunne finde sin far. Hun var simpelthen bange for, at han havde realiseret sine trusler, fordi hun var kommet til at snakke over sig.

Nogen gange gik hun også rundt på gården om natten for at lede efter ham.

Det foregik i totalt mørke, og det kan være svært at forestille sig, hvor bange hun må have været.

Tavsheden omkring overgrebene:

Omgivelserne var ikke uvidende om hendes fars overgreb.

Når han ville forgribe sig på min mor, sagde han til sin husholderske, at han skulle have sin ”medicin”.

Heri lå, at husholdersken skulle gå ned i den bagerste ende af haven, mens han fik sit seksuelle behov opfyldt.

Omgivelserne valgte simpelthen at tie overgrebene ihjel, selv om de kunne have gjort en forskel for min mor ved at reagere.

Gå videre til det næste afsnit:

Min mors barndom, 1. afsnit:

Jeg har lagt en ny kategori ind med betegnelsen: Min mors liv.

(Billedet kan ikke aktiveres)
Læs også indlægget:
Er det arveligt at være en HSP-person?

Min mor er død nu. Hendes livsforløb er et godt eksempel på, hvordan ens barndom kan indvirke på et liv som HSP-person.

Dette er årsagen til, at jeg har lagt denne kategori ind.

Jeg ville gerne have skrevet mere om hendes livsforløb, fordi hun fortjener det. Det falder imidlertid udenfor denne blogs formål.

Min mor voksede op i et landbohjem i Midtjylland. I nutidens lys må det siges at have været et ret velstående hjem.

Min morfar havde en større gård, hvortil der var tilknyttet et vist antal landbrugsmedhjælpere og en husholderske.

Hvilken plads/position min mormor havde i denne sammenhæng står lidt hen i det uvisse.

Imidlertid har jeg forstået det sådan, at min mormor ofte var indlagt og derfor var meget fraværende i hjemmet.

Tilsyneladende døjede min mormor meget med en hudsygdom og også havde psykiske problemer.

Min mor havde det i det hele taget svært ved at snakke om sin barndom.

Når jeg talte med hende om hendes barndom, kunne der ret hurtigt opstå øjeblikke, hvor hun nærmest gik i panik.

Det betød, at hun kunne komme med udbrud som: ”Vil du ikke godt lade være.”

Samtidig blev hun nærmest som et barn igen med et forskræmt udtryk i øjnene.

Reaktionen indebar jo selvfølgelig også, at jeg ikke syntes, at jeg kunne tillade mig at gå videre med mine spørgsmål.

Det betyder selvfølgelig også, at jeg rummer mange ubesvarede spørgsmål den dag i dag.

Gå videre til det næste afsnit:

Den overfladiske jul:

Den overfladiske jul:

 Min årlige juledepression er begyndt at gøre sig gældende. Det slår aldrig fejl. Jeg tror faktisk, at den vil toppe i år og hvorfor så det?

Der findes mennesker/familier, som ikke har muligheden for at få en ekstrovert jul på grund af en anstrengt økonomi. Det slår aldrig fejl, at medierne bringer begynder at bringe indslag om disse mennesker/familier i november måned.

Med en ekstrovert jul skal forstås en jul, hvor det udelukkende drejer sig om overfladiske værdier.

(Billedet kan ikke aktiveres)

Her er det afgørende at give hinanden dyre julegaver og få noget ekstra godt at spise på selve juleaften og de efterfølgende dage.

Den ydre facade betyder også meget. Hjemmet skal helst være forsynet med et juletræ og andet julepynt, som gør hjemmet præsentabelt udadtil. En julekalender til alle børnene hører sig også til.

Mediedækningen lægger op til, at kan en ressourcefattig familie ikke leve op til disse krav, så har den fejlet.

Men sandheden er jo i virkeligheden en anden. I bund og grund er det jo ”medieludderne”, som har svigtet. For dem drejer sig udelukkende om at profilere sig selv på andres bekostning.

Julens formål er at føre mennesker tættere på hinanden. Det er vigtigt at samles som en familie og lade nærheden strømme igennem sig.

I virkelighedens verden lykkedes det sjældent. Forventningerne til julen er alt for høje, fordi den bliver forbundet med ydre pragt. Når pragten ikke medfører den forventede glæde, så kan det kun føre til frustrationer.

Det betyder også, at medierne kan mæske sig i de frustrationer, som opstår i hjemmene i de efterfølgende juledage, og som medierne selv har været med til at skabe.

 

Er det arveligt at være en HSP-person?

Er det arveligt at være en HSP-person?

(Billedet kan ikke aktiveres)

Jeg fandt først selv ud af, at jeg var en HSP-person/særlig sensitiv som 59-årig ved et tilfælde.

På det tidspunkt var min mor død 1 år forinden, og min far var død 5 år tidligere.

I dag er jeg 60 år (2018). Når jeg nu tænker tilbage i tiden, begynder jeg at indse, at min mor også var særlig sensitiv.

Det skyldes, at min mor havde et stort behov for at være alene lige som mig selv.

Samtidig følte hun sig meget alene, fordi hun manglede nogen at spejle sig i. Hun savnede ganske enkelt nogen, som følte det samme som hende selv. Sådan har jeg det også selv.

I det hele taget havde min mor alle de særtræk, som gør sig gældende for en HSP-person.

Min mors bevidsthed:

 I modsætning til mig selv fandt min mor imidlertid aldrig ud af, at hun var særlig sensitiv.

Min mor havde lige som jeg selv været udsat for seksuelle overgreb fra sin fars side af som barn.

Hun fik heller ikke hjælp til bearbejdelse af overgrebene hverken som barn eller efterfølgende.

Jeg går ud fra, at min mor lige som jeg selv har skønnet, at hendes følsomhed skyldtes, at hun havde været udsat for seksuelle overgreb uden at få hjælp.

Det skyldes givetvis, at min mor blev ”fanget ind” af en person, som var pædofil som hendes far, og som hun efterfølgende blev gift med.

På den måde forblev min mor et ”offer”, som aldrig fik adgang til det personlige råderum, som betød, at hun kunne gøre status over sit liv.

Således havde hendes mand/min far en formidabel evne til at få hende til at føle sig underlegen i forhold til ham. Det samme forhold gjorde sig i øvrigt også gældende for mig selv og mine 2 søskende.

Da hendes mand døde, var hun dermed præcis det samme ”offer”, som hun havde været i sin barndom.

Det betød med den smerte, som der nu ligger i det for mig selv personligt, at min mor døde som et meget ensomt menneske. Det skal dog siges, at min søster og hendes datter var ved hendes side, da hun døde.

Min egen bevidsthed:

Personligt har jeg vel vidst siden, at jeg var et barn på 6-7 år, at min far havde pædofile tendenser.

Selv om jeg som barn forsøgte at gøre omgivelserne opmærksom på, at der var noget helt galt, så blev jeg aldrig taget alvorligt.

Af samme årsag mistede jeg efterhånden tilliden til, at jeg kunne få hjælp af omgivelserne.

På denne måde blev jeg fuldstændig underlagt min fars nåde.

Det var derfor også først ved hans død, at jeg følte, at jeg ikke længere var et ”offer” og omsider kunne ånde og få det fulde overblik over min tilværelse.

Med overblik mener jeg det overblik, som der skal til, for at man kan leve et liv som et helt menneske.

Hermed er jeg nået frem til konklusionen.

 Jeg er personligt ikke i tvivl om, at min egen sensitivitet har været arvelig.

 Det er imidlertid ikke den vigtigste konklusion.

 Den vigtigste konklusion er, at ens barndom er altafgørende for, i hvilket omfang man kan folde sig ud som en HSP-person som voksenperson.

 

 

 

Venskab med HSP-personer:

Venskab med HSP-personer:

(Billedet kan ikke aktiveres)

”Venskab med HSP-personer” er en facebookgruppe for HSP-personer.

Når man finder ud, at man er særlig sensitiv (=en HSP-person), så vil man umiddelbart føle sig lettet.

Det vil man, fordi man bliver bevidst om, at man ikke er helt alene, fordi der er andre, som er som én selv.

Det kan også forholde sig sådan, at der ikke nødvendigvis befinder sig nogen i ens nærmiljø, som man kan spejle sig i.

Man vil også blive befriet for skyld, fordi man bliver bevidst om, at det er medfødt at være særlig sensitiv.

Således er det ikke ualmindeligt, at omgivelserne får én til føle skyld, fordi man er særlig sensitiv. Samtidig vil man gerne have omgivelserne til at acceptere ens sensitivitet.

Det skyldes, at i nogle miljøer bliver særlig sensitivitet betragtet som et udtryk for svaghed og dermed også uduelighed.

Det gælder selvfølgelig først og fremmest for mænd, som pr. tradition skal udvise råstyrke og handlekraft uden at vise tegn på svaghed.

Formålet med facebookgruppen:

Selv om særligt sensitive udgør en samlet gruppe, så ændrer det ikke op på, at særligt sensitive er meget forskellige som individuelle mennesker.

Man kan være særlig sensitiv på et eller flere områder, og man kan have alternative kræfter, som forpligter.

Med facebookgruppen her får man en mulighed for at finde sammen med nogle, som er særlig sensitiv på nogle af de samme områder som en selv.

Det kan  også være nogle, som måske har lidt af den samme baggrund som én selv.

Facebookgruppens muligheder:

Facebookgruppen åbner op for, at man kan sætte et opslag op på siden, hvor man fortæller sidt om en selv. Der kan også åbnes op for en kontakt med én, som har det på samme måde som én selv.

Man kan søge om at få fysisk kontakt med én, som befinder sig tæt på ens adresse.

Muligheden for at søge om telefonisk kontakt eller skriftlig kontakt er også til stede.

Alle muligheder for at finde sammen med én, som man spejle sig i, er i det hele taget til stede her.

 Held og lykke.

 

Hvordan klarer en HSP-person hverdagens ”trummerum”?

Hvordan klarer en HSP-person hverdagens ”trummerum”:

HSP-personer har en tendens til at gruble/tænke alt for meget. Det betyder, at man nemt kommer til at føle, at tankerne/følelserne har overtaget ens liv, og man ikke længere har styr på sit eget liv.

Det gælder specielt, hvis man ikke har en familie/bekendtskabskreds, som kræver én i hverdagen.

Bedre bliver det selvfølgelig ikke af, hvis man heller ikke har et arbejde, som man skal møde op til.

Jeg har selv frasagt mig min familie og omgås kun få mennesker. På nuværende tidspunkt (2018) er jeg også arbejdssøgende. I praksis betyder det, at jeg tilbringer meget tid alene.

Samtidig er jeg også et udpræget B-menneske, som har meget svært ved at komme i gang om morgenen.

Når jeg har klaret mit morgentoilette, har fået tøjet på og har fået min kaffe, så er det sket mere end en enkelt gang, at jeg er faldet i staver.

Jeg bliver ganske enkelt forført af de tanker/følelser og problemer, som jeg bliver præsenteret for på internettet/fjernsynet. Indtrykkene overvælder mig simpelthen, og jeg føler, at jeg skal forholde mig til dem i mit sind, før jeg kan komme videre med mit liv.

Desværre har det også betydet, at jeg nogle gange ikke rigtig kommer i gang med dagen.

Det betyder også, at jeg mange gange har fået dårlig samvittighed, fordi jeg føler, at jeg ikke rigtig har fået udrettet noget fornuftigt i løbet af en dag.

Problemet er selvfølgelig også, at den ene dag let kommer til at ligne den anden, fordi der ikke er noget fra den ydre virkelighed, som kræver én på en bestemt dag.

Hvordan overvinder man hverdagens tanker?

Min løsning på ”problemet” har været at udarbejde en fast strukturplan for et ugeforløb.

Mandagen bruger jeg på at søge arbejde.

Om tirsdagen vasker jeg tøj.

Jeg laver selvfølgelig også andet på de pågældende dage. Min pointe er bare, at det er vigtigt, at man udfører nogle bestemte opgaver på de enkelte hverdage.

I weekenden og på helligdagene kan man jo så forkæle sig selv lidt, lige som de ”almindelige” mennesker som er på arbejde i hverdagen.

Fordelen ved at lave en sådan strukturplan er, at den enkelte ugedag ikke kommer til at ligne den anden.

Overholder man de mål, som man har sat sig for på en bestemt ugedag, så vil man også føle en vis tilfredsstillelse ved, at man har fået noget arbejde fra hånden på den givne dag.

(Billedet kan ikke aktiveres)

Her kan du købe billige Mayland Spiralkalendere:

Jeg har selv en Mayland spiralkalender med en side pr. dag, hvor jeg skriver op, hvad jeg har udrettet i løbet af en dag. Så kan jeg gøre status, når dagen er ved at være forbi.

Det siger sig selv, at har man fået vasket sit tøj om tirsdagen, så er det en fornøjelse at vide, at nu skal man først vaske igen næste tirsdag.

Desværre kan man også ”falde i”:

Men, men, men. Desværre kan man også ”falde i”. Det er jo ikke altid, at man lige har lyst til at vaske om tirsdagen. Det kan betyde, at man bruger alverdens undskyldninger over for sig selv for at undgå det.

Det er jo nemt at sige til selv, at man har masser af tid til sin rådighed og bare kan gøre det en anden dag. Vælger man den løsning, kan det nemt ende med, at det tøj som man går rundt med ikke altid er lige rent.

Af samme årsag er det vigtigt, at man holder fast ved sin strukturplan. Svigter man bare på en af dagene, så kan det nemt gå ud over de andre dage, som der er lavet strukturplan for.

Det betyder, at man igen føler, at man har mistet styringen over sit liv. Så drejer det sig om at komme tilbage til strukturplanen igen og holde fast ved den. Så er man tilbage på sporet igen.