Hvordan overlever man julen, 2. og sidste afsnit?

Gå tilbage til det sidste afsnit:

Selve julen kommer som regel bag på mig. Det gjorde den også i år (2019).

Da vi nåede frem til Black Friday, som var den sidste fredag i november måned, blev jeg ramt af en overvældende depression.

Her blev jeg mindet om, at for nogle handler julen om at imponere hinanden med dyre gaver. At røre ved hinandens hjerter betyder mindre.

Det betød, at jeg opgav at få styr på mine tanker. Sagt på en anden måde så holdt jeg op med at dyrke motion i en uge.

Den efterfølgende fredag var jeg tilbage på løbebåndet igen.

Nu forsøger jeg endnu engang at betragte december måned som alle de andre måneder i året.

Den eneste forskel er, at jeg har 2 forskellige kalenderlys i mit hjem.

Så har jeg indkøbt 2 juleskrabekalendre, som kan give en økonomisk gevinst.

Den ene anvender jeg i december måned og den anden i januar måned.

Misforstå mig nu ikke.

Jeg elsker den gode gammeldags jul med de traditionelle værdier.

Det naturlige juletræ med de levende lys gør mig glad. Det samme gør de dejlige julesange, som bliver sunget, når man går rundt omkring juletræet.

Juleudsmykningen i hjemmet og udenfor får mig også til at smile.

Når det er sagt, så mener jeg også, at der er alt for mange forventninger til julen. Mange af disse forventninger bliver desværre ikke indfriet.

I praksis betyder der, at januar måned bliver unødigt svær at komme igennem for dem, der ikke fik deres forventninger indfriet.

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Hvordan overlever man julen, 1. afsnit?

For mig personligt er julen den sværeste højtid at komme igennem.

Julen er forbundet med forventninger om samvær, fællesskab og hygge med familien. Det er forventninger, som jeg som HSP-person på ingen måde selv kan leve op til.

I Danmark indfinder julen sig som bekendt i den mørke vintertid, hvor der kun er få solskinsdage. Det gør det ikke lettere for mig, fordi jeg døjer med vinterdepressioner.

I praksis betyder det, at min vinterdepression bliver forstærket, når vi nærmer os juletiden. Ganske enkelt fordi medierne ubønhørligt minder mig om de forventninger til julen, som jeg ikke kan leve op til.

Medierne forsøger simpelthen at gøre julen til et magisk glansbillede, som ingen kan leve op til.

Hvordan løser jeg så denne problematik?

Det manglende sollys kompenserer jeg for ved at anvende en lampe, som udsender energilys. Denne lampe anvender jeg i 30 min. om formiddagen.

Samtidig hører jeg meditationsmusik på You Tube på mit fjernsyn. Denne musik er forbundet med smukke og beroligende billeder fra naturen.

Jeg dyrker også motion om morgenen. Det sker ved hjælp af et elektrisk løbebånd, som er forsynet med 12 forskellige intervaltræningsprogrammer.

Her i vinterperioden anvender jeg et program, som betyder, at jeg løber 3 kilometer i løbet af 40 minutter. For at nå dette mål hører jeg You Tube musik på min stationære computer. Det er musik med kunstnere, som er i harmoni med min sindstilstand den pågældende dag.

Motionen hjælper mig med at få styr på mine tanker.

Gå videre til det næste afsnit:

Den overfladiske jul:

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.