Prisen for at være miljøbevidst:

I disse dage er der Black Friday (27.-29. december måned 2020) I Aalborg og alle andre steder i Danmark.

I går bsluttede jeg mig for. at jeg ville købe en ny jakke.

Min gamle jakke er mere end 10 år gammel og er købt i et lavprisvarehus. Den har efterhånden fået nogle små huller rundt omkring. Der er også en tendens til, at lynlåsen begynder at gå op af sig selv.

Jeg har lidt svært ved at skille mig af med mine ældre ting . For mig er det venner, som har været der for mig i en årrække, og som aldrig har svigtet mig. Men nu skulle det være.

Heldigvis er der mange tøjforretninger i Aalborg centrum, hvor jeg bor.

Det bedste af del hele er, at du kan få lov til at gå alene rundt i den enkelte butik på grund af Corona-krisen. Der kommer ikke lige pludselig en omklamrende ekspedient løbende og prakker en kunde en vare på. En vare som du fortryder at have købt, når du kommer hjem til dig selv.

Jeg endte i en tøjforretning ved navn: Tøjeksperten på gågaden Algade. I stuen befandt alle de dyre jakker sig

På 1. salen var der imidlertid masser af billige jakker. De hang i en lang række og kostede tilsyneladende alle sammen 500 kr. Det var den pris, som jeg allerede hjemmefra havde besluttet, at den måtte koste.

Desværre var mange af jakkerne for små til mig. En del af jakkerne var også forsynet med plastiklynlåse, som var svære at låse op.

Jakker kan repareres:

Her vil jeg godt komme med lille råd. Man kan godt få den tanke, at mange beklædningsgenstande med vilje er forsynet med dårlige lynlåse.

Det betyder, at lynlåsen ikke kan bruges efter et vist tidsrum, hvorefter mange så vil vælge at købe en ny jakke, og det er selvfølgelig også meningen.

Der findes imertid skræddere i Aabog Midtby, som kan udskifte en lynlås for mindre end 100 kr. Her snakker vi om en lynlås, som nærmest er uopslidelig.

Det betyder, at du kan beholde en jakke, som du er glad for, i årevis.

Men tilbage til historien.

Jeg fandt omsider en jakke, som jeg kunne lide og gik ned for at betale.

Til min overraskele havde jeg ikke taget min mulepose af stof med. Det er adskillige år siden, at dette er sket sidst.

Jeg har nemlig min mulepose hængende til højre for mine jakker. Det betyder, at jeg altid bliver mindet om, at jeg skal have min mulepose med, når jeg skal ud og handle ind.

Ekspedienten tog naturligt en plastikpose frem, før jeg skulle betale.

Her var det så, at jeg kom til at spørge, hvad plastikposen kostede. 3 kr. var svaret. Så fløj det ud af munden på mig: “Det vil jeg ikke betale”.

For at komme videre sgde jeg til ekspedienten, at jeg bare ville tage jakken under armen.

Ekspedienten virkede lidt desorienteret. Det virkede som om, at det var første gang, at sådan noget var sket.

For at løsne op på stemningen sagde jeg til ham, at jeg boede på den samme gade, som forretningen ligger på, og der ikke var så langt.

Efter jeg så havde betalt, kunne jeg forlade butikken med jakken under armen.

Jeg havde på fornemmelsen, at der blev kigget en del efter mig i situationen.

Heldigvis er jeg blevet bedre til at lukke af som en særlig sensitiv person, når antallet af sanseindtryk fra omgivelserne bliver for overvældende.

Med ønsket om en fortsat god weekend til jer alle derude.

Hvad er en HSP-person?

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

One Reply to “Prisen for at være miljøbevidst:”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *