Natten til tirsdag havde jeg en dejlig drøm.

I drømmen befandt jeg mig i køkkenet i mit eget hjem.

Jeg havde åbnet op for den køkkenlåge, som mit affaldsstativ er fastgjort til. Affaldsposen var næsten fyldt op, men øverst oppe lå der en hvid plastpose, der var foldet pænt sammen. Det var en af de indkøbsposer, som man kan købe i et supermarked til at transportere sine varer i.

På den øverste del af posen , som man umiddelbart kunne se, var posen forsynet med teksten: LIV. Det var skrevet med store postkasserøde blokbogstaver.

Posen virkede ikke, som den var blevet brugt. Jeg tog den derfor op og lagde den på mit spisebord.

Min første tanke var, at den kunne jeg sagtens finde anvendelse for.

Her sluttede drømmen så.

Analyse af drømmen:

Nu kan man jo fortolke en drøm på mange måder. Min umiddelbare tanke efter drømmen var imidlertid, at nu kunne jeg omsider få det liv som en HSP-person, som jeg rent ubevidst altid har efterstræbt. Fortiden kunne jeg så bare lade ligge ligesom med skraldet i drømmen, som var placeret under plastposen

Det skal forstås på den måde, at jeg ikke længere er afhængig af arbejdsmarkedet. Således fik jeg min efterløn i februar måned sidste år i 2021. Jeg ejer heller ikke en fast bolig, som kræver, at jeg har en fast løn. Min familie har jeg også fravalgt, fordi jeg skønner, at den er til skade for mit liv som en HSP-person.

Jeg er dog også opmærksom på, at ordet LIV var skrevet med røde bogstaver på plastposen i drømmen. Farven rød bliver jo også anvendt som en advarselsfarve i mange sammenhænge.

Det betyder, at det måske alligevel ikke bliver så let at realisere mig selv som en HSP-person i fremtiden, som jeg havde håbet på.

Jeg har da også fået konstaret en stigende blodmangel, som betyder, at jeg er meget træt lige for tiden. Det betyder, at sygdom er begyndt at at gøre sig gældende i mit liv.

Min læge mener, at det måske kan skyldes, at jeg har endetarmskræft og og derfor er jeg også blevet indkaldt akut til en kikkertundersøgelse den 31. marts 2022 på Aalborg Sygehus i morgen torsdag.

Det drejer sig om den kikkertundersøgelse, som bliver kaldt for en koloskopi. Her bliver en tynd bøjelig kikkert ført ind i min endetarm og videre gennem hele tyktarmen.

Koloskopi (juni 2017):

Video: Koloskopi (december 2021):

Heldigvis skal vi ikke længere tilbage end til januat 2020, hvor jeg fik foretaget den sidste kikkertundersøgelse. Her blev der kun fjernet godartede polypper.

Jeg håber derfor, at blodmanglen kan afhælpes med vitaminer, så sygdom ikke skal være min følgesvend resten af mit liv.

Resultatet af undersøgelsen:

Heldigvis viste undersøgelsen ingen tegn på uregelmæssigheder hverken i min endetarm eller tyktarm.

Det betyder, at jeg vil blive indkaldt til en tilsvarende undersøgelse om 3 år. Det er normal praksis for en borger i min aldersgruppe her i Aalborg Kommune.

Det betyder imidlertid også, at der ikke er blevet fundet en forklaring på min blodmangel.

Derfor skal jeg også igennem en ny kikkertundersøgelse, en såkaldt gastroskopi den 20.

april 2022.

Video: Gastoskopi (september 2019):

Her vil en tynd bøjelig kikkert blive ført ind i min mund, ned i mit spiserør til mavesækken og tolvfingertamen.

Nu væbner jeg mig med tålmodighed og håber på, at der ikke viser sig nogle tegn på kræftdannelse ved denne undersøgelse.

Den sidste undersøgelse:

Så kom jeg endelig igennem den sidste undersøgelse. Til min store lettelse var der ingen tegn på kræft i hverken mit spiserør, mavesækken eller tolvfingertarmen.

I løbet af udredningsforløbet er der gået tusindevis af tanker igennem mit hoved. Jeg har simpelthen været så bange for, at kræften ville medvirke til at forkorte mit liv og/eller gøre det mere besværligt.

Nu kan jeg endelig finde lidt ro inde i mig selv.

Det ændrer dog ikke op på den kendsgerning, at årsagen til min blodmangel ikke er blevet fundet.

Jeg er på eget initiativ begyndt at tage vitaminer, som skulle kunne modvirke blodmanglen. Det drejer sig om B12 vitaminer og jernvitaminer i ren form.

Samtidig har jeg aftalt med min læge, at jeg kan få taget mit blodtryk hver tredie måned for at få klarlagt om min blodprocent begynder at stige.

Nu ser jeg frem til sommeren og de lyse tider.

Den endelige afklaring:

I løbet af juni måned fik jeg taget en række blodprøver. De viste, at min blodmangel er blevet afhjulpet, og min blodprocent nu er blevet stabiliseret.

Jeg må derfor konkludere, at B12 vitaminerne og jernvitaminerne har gjort en forskel,. Derfor vil jeg også blive ved med at indtage dem.

Jeg kan også mærke, at mine fysiske kræfter er begyndt at vende tilbage.

Af samme årsag er jeg begyndt at anvende mit elektriske løbebånd igen her i begyndelsen af juli måned.

Som før vil jeg forsøge at anvende løbebåndet om formiddagen på alle hverdagene, men altså ikke i weekenden.

Som pensionist tror jeg, at det er vigtigt, at du holder dig i gang på alle hverdagene, og holder fri i weekenderne og i helligdagene, Så bliver det lige som den gang, at du havde et fast arbejde og kunne glæde dig til weekenderne.

Bogen giver udtryk for nogle af de følelser og tanker, som det ellers kan være svært at få afløb for, når du er sammen med andre.

Efterløn:

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Med årene har jeg affundet mig med, at mit sanseapparat gang på gang er blevet overstimuleret.

Jeg har isoleret mig et utal af gange for at få styr på det overvældende antal sanseindtryk, som jeg har modtaget fra omgivelserne.

Bekymringerne har hobet sig op, men jeg har også fundet ud af, at glæderne er mange.

Mine glæder bliver simpelthen mere intense som HSP-person, og det skal jeg lære at værdsætte i endnu højere grad.

Nu er det en del år siden, at jeg har rundet de 50 år. Mit sanseapparat fungerer ikke længere så optimalt.

Mit syn er blevet dårligere. Det er kun et spørgsmål om få år, før jeg skal til at bruge læsebriller. Indtil videre klarer jeg mig med et forstørrelsesglas.

Min hørelse er heller ikke, hvad den har været.

Jeg er nok ikke den eneste med min alder, som modtager reklamer for høreapparater.

I denne forbindelse kunne det være fristende at få fat i et høreapparat for at afhjælpe problemet.

Faktum er imidlertid, at mange ældre begynder at producere mere ørevoks, som nedsætter hørelsen

Video: Hørenedsættelse, hvad kan det skyldes? (april 2019):

Er ørevoks dit problem, så kan man jo sige, at et høreapparat ikke hjælper på længere sigt.

Det skyldes den enkle årsag, at din hørelse vil blive dårligere i takt med, at der bliver dannet mere ørevoks i øret. Det betyder igen, at høreapparatet hele tiden skal reguleres.

Som barn havde jeg også høreproblemer. Jeg kan huske adskillige gange, hvor jeg var ved lægen for at renset ørevoksen ud med vand.

Lægen benyttede sig af en meget stor glassprøjte, Jeg overdriver ikke, når jeg skriver, at sprøjten havde en længde på mindst 25 cm. og en diameter på 5 cm.

Sprøjten blev fyldt med lunkent vand fra håndvasken. Så tog lægen en metalskål og bad mig holde den ind under mit øre. Skålen var nemlig udformet sådan, at den kunne holdes tæt ind til mit hoved.

De første par gange kom der kun rent vand ud af mit øre. Så begyndte vandet at blive grumset og til sidst kom der en større klump ørevoks ud.

Lægen benyttede sprøjten et par gange mere for at sikre sig, at der nu kun kom rent vand ud af mine ører.

Her mange år efter kan jeg stadig huske mit besøg ved lægen på grund af den store glassprøjte. Sprøjten viste sig dog ikke at være farlig, fordi den blev anvendt med forsigtighed.

Så er jeg endelig nået til pointen.

Fjern ørevoksen med en øresprøjte:

På et tidspunkt fandt jeg ud af, at jeg kunne bruge en øresprøjte fra Apoteket til at vaske ud i mine ører med.

Øresprøjten er vist på nedenstående billede:

Webapoteket.dk (2021):

Øresprøjten er udformet sådan, at du ikke kan trykke særlig hårdt på den og dermed skade dig selv.

Med tiden har jeg fundet ud af, at jeg med fordel kan bruge øresprøjten, når øret lukker til, og jeg samtidig kan få lidt af hørelsen tilbage, når jeg trykker ind og ud på øret.

Glæden var virkelig stor, da jeg fandt ud af, at jeg selv kunne løse mit problem. Jeg har også en lille flaske ørevoksopløser, som jeg kan bruge, hvis der går for lang tid, før jeg bruger ørebolden. Det er heldigvis ikke et produkt, som du behøver en recept til.

Som ældre og som en HSP-person er det en virkelig lettelse, at du selv kan gøre meget for at holde dit sanseapparat ved lige og ikke skal være afhængig af andre.

2 digte:

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

I vinteren 2019/2020 fandt jeg ud af, at jeg kunne få afløb for en del af mine følelser ved at digte.

Artikel: Jeg er ligeglad, hvad folk gør med mine digte:

Video med digteren Yahya Hassan:

Her er 2 af de digte, som jeg skrev sidste år.

Min fars hænder:

Hun ligger der så fint, min søster

i sin egen lille barneseng

iført en lyserød ballerina-natkjole

Selv ligger jeg ved siden af

i min egen barneseng

helt forsvarsløs

Jeg fornemmer en sur lugt. 

Min far er kommet ind i værelset.

Han kommer hen imod os.

Hans hænder nærmer sig

som store gribekløer

Hænderne griber min søster.

Min far opdager jeg er vågnet:

”Hun skal bare med ind og se fjernsyn”:

Hans stemme er unaturlig sød,

men nu kan jeg sove roligt videre

fri for frygt for hans hænder

de hænder som gør det unævnelige

At være ensom blandt mange:

Jeg er stadig et offer, som kæmper imod.

Kampen er ikke min alene

Det oplever jeg dagligt,

når jeg bliver en del af bybilledet

Jeg ser den ældre med sin rollator,

som vandrer planløst rundt

i håbet om at få et venligt blik

eller måske en venlig bemærkning

Så er der den hjemløse med sine aviser,

som han forsøger at sælge

for at opnå menneskelig kontakt

Muslimske kvinder er der også.

Nogle bærer deres hijab med frygt,

bange for at blive nedgjort

for at blive udelukket af fællesskabet

De kæmper alle på hver deres måde

Bare jeg kunne være der for dem alle

Det kan jeg bare ikke.

Jeg er selv et offer,

som ikke har lært at sige fra

angsten for at drukne i håbløshedens hav

hindrer mig i at række hænderne frem

og lade dem vide, at de ikke er alene.

Mist aldrig håbet:

“Der er en revne i alting. Det er på den måde, at lyset kommer ind.” som den nu afdøde sanger Leonard Cohen så smukt udtrykte det.

Digtet som udtryksform.

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

I vintermånederne plejer jeg at blive lidt melankolsk, nostalgisk, trist og/eller deprimeret. ”Kært” barn har som bekendt mange navne.

Sidste år fandt jeg ud af, at jeg kunne få afløb for en del af mine følelser ved at digte.

Jeg havde tændt mit fjernsyn og fundet en musikvideo frem på You Tube med Celine Dion. Det var første gang jeg stiftede bekendtskab med hende. Nu genlød hendes stemme i mit soveværelse, mens jeg var ved at lægge vasketøj sammen på min seng.

Pludselig kom jeg til at tænke på en udtalelse, som lederen af Dansk Folkeparti var kommet ud med i medierne på et tidligere tidspunkt. Jeg taler selvfølgelig om Kristian Thulesen Dahl.

Han udtrykte sin bekymring omkring en dansk baby, som var hentet hjem fra Syrien til Danmark. Babyen var stærkt underernæret og ville formentlig være død, hvis det var forblevet i Syrien.

Problemet var bare, at barnets forældre var danskere, som var rejst til Syrien for at kæmpe for en terroristisk bevægelse. Nu skønnedes det, at forældrene var døde, og barnet derfor havde brug for hjælp.

Her så Kristian gerne, at man havde sikret sig, at begge forældrene var døde, før barnet blev hentet til Danmark. Han var simpelthen bange, at forældrene ville påberåbe sig en ret til at komme til Danmark, hvis de stadig levede, og barnet befandt sig i Danmark.

Det var noget, som gjorde mig ret så hidsig. Jeg synes selvfølgelig ikke, at det skulle gå ud over barnet, at forældrene var terrorister.

Følelser fra min hverdag:

Så fik jeg pludselig den tanke, at jeg kunne skrive et digt omkring sagen, hvor jeg gav udtryk for mine følelser.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at det var Celines stemme og sang, som inspirerede mig.

Desværre faldt det mig svært rent følelsesmæssigt at skrive om noget, som lå så langt væk fra min egen hverdag.

Jeg kom imidlertid i tanke om en række andre situationer fra min egen hverdag, hvor jeg ikke kunne få givet udtryk for mine følelser med en almindelig tekst.

Det har jeg fået en mulighed for nu.

Siden er jeg begyndt at digte, når følelserne trænger sig på. Og ja. Jeg hører selvfølgelig Celine Dion samtidig med, at jeg digter.

2 digte.

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

I disse dage er der Black Friday (27.-29. december måned 2020) I Aalborg og alle andre steder i Danmark.

I går bsluttede jeg mig for. at jeg ville købe en ny jakke.

Min gamle jakke er mere end 10 år gammel og er købt i et lavprisvarehus. Den har efterhånden fået nogle små huller rundt omkring. Der er også en tendens til, at lynlåsen begynder at gå op af sig selv.

Jeg har lidt svært ved at skille mig af med mine ældre ting . For mig er det venner, som har været der for mig i en årrække, og som aldrig har svigtet mig. Men nu skulle det være.

Heldigvis er der mange tøjforretninger i Aalborg centrum, hvor jeg bor.

Det bedste af del hele er, at du kan få lov til at gå alene rundt i den enkelte butik på grund af Corona-krisen. Der kommer ikke lige pludselig en omklamrende ekspedient løbende og prakker en kunde en vare på. En vare som du fortryder at have købt, når du kommer hjem til dig selv.

Jeg endte i en tøjforretning ved navn: Tøjeksperten på gågaden Algade. I stuen befandt alle de dyre jakker sig

På 1. salen var der imidlertid masser af billige jakker. De hang i en lang række og kostede tilsyneladende alle sammen 500 kr. Det var den pris, som jeg allerede hjemmefra havde besluttet, at den måtte koste.

Desværre var mange af jakkerne for små til mig. En del af jakkerne var også forsynet med plastiklynlåse, som var svære at låse op.

Jakker kan repareres:

Her vil jeg godt komme med lille råd. Man kan godt få den tanke, at mange beklædningsgenstande med vilje er forsynet med dårlige lynlåse.

Det betyder, at lynlåsen ikke kan bruges efter et vist tidsrum, hvorefter mange så vil vælge at købe en ny jakke, og det er selvfølgelig også meningen.

Der findes imertid skræddere i Aabog Midtby, som kan udskifte en lynlås for mindre end 100 kr. Her snakker vi om en lynlås, som nærmest er uopslidelig.

Det betyder, at du kan beholde en jakke, som du er glad for, i årevis.

Men tilbage til historien.

Jeg fandt omsider en jakke, som jeg kunne lide og gik ned for at betale.

Til min overraskele havde jeg ikke taget min mulepose af stof med. Det er adskillige år siden, at dette er sket sidst.

Jeg har nemlig min mulepose hængende til højre for mine jakker. Det betyder, at jeg altid bliver mindet om, at jeg skal have min mulepose med, når jeg skal ud og handle ind.

Ekspedienten tog naturligt en plastikpose frem, før jeg skulle betale.

Her var det så, at jeg kom til at spørge, hvad plastikposen kostede. 3 kr. var svaret. Så fløj det ud af munden på mig: “Det vil jeg ikke betale”.

For at komme videre sgde jeg til ekspedienten, at jeg bare ville tage jakken under armen.

Ekspedienten virkede lidt desorienteret. Det virkede som om, at det var første gang, at sådan noget var sket.

For at løsne op på stemningen sagde jeg til ham, at jeg boede på den samme gade, som forretningen ligger på, og der ikke var så langt.

Efter jeg så havde betalt, kunne jeg forlade butikken med jakken under armen.

Jeg havde på fornemmelsen, at der blev kigget en del efter mig i situationen.

Heldigvis er jeg blevet bedre til at lukke af som en særlig sensitiv person, når antallet af sanseindtryk fra omgivelserne bliver for overvældende.

Med ønsket om en fortsat god weekend til jer alle derude.

Hvad er en HSP-person?

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Fællesskabet:

(Billedet kan ikke aktiveres)

Følger man lidt med i nutidens politiske debatter, så vil man hurtigt opdage, at der har sneget sig et nyt ord ind, som er blevet meget populært, nemlig “fællesskabet” eller “arbejdsfællesskabet”.

Gang på gang får vi danskere at vide, hvor vigtigt det er at være en del af  “fællesskabet”. Ja, man får nærmest det indtryk, at hvis man ikke er en del af det arbejdende folk, så har man ingen eksistensberettigelse.

Tilsyneladende mener politikerne, at selveste formålet med livet er at arbejde, og det er her, at man finder den evige lykke.

Til sidst bliver jeg nærmest så overbevidst om, at det måske er rigtigt, at jeg tænker ved mig selv, at jeg nok hellere må prøve at deltage i en eller anden selskabelig sammenhæng.

Jeg er nemlig jobsøgende og er som sådan ikke “velsignet” ved at have et arbejde.

Som udgangspunkt er det næsten altid en selskabelig sammenhæng, som jeg ikke er inviteret til, som jeg møder op til.  Så har jeg nemlig altid en mulighed for at slippe hurtigt væk (He He).

Når jeg så vader rundt mellem alle disse mennesker, så vil der tit være nogen, som kender hinanden og derfor har fundet sammen.

Hvad snakker mennesker om?

Og hvad snakker disse mennesker så om?

Groft sag så kan man vel dele diskussionsemnerne op i 3 kategorier:

I den første kategori taler man om fælles “bekendte”, som ikke er der og ofte på en negativ måde.

I den anden kategori fortæller den ene den anden om en nyerhvervelse, som han har anskaffet sig eller om en oplevelse som han har  haft.

Samtidig kigger fortælleren meget opmærksomt på tilhøreren. Det virker nærmest, som han forventer, at tilhøreren skal føle sig lidt mindre end ham.

I den tredie kategori taler man grupperinger, som man mener udgør en belastning for samfundet først og fremmest økonomisk men også på andre måder.

Det vil typisk dreje sig om ressourcesvage mennesker/grupperinger, såsom muslimerne og kontanthjælpsmodtagerne. Fantasien mangler sandelig ikke, når der skal udpeges syndebukke.

Således “opmuntret” af samtalerne vil det næste træk fra min side af  være, at jeg tænker ved mig selv, at det her fællesskab kan jeg da vist godt undvære.

Efterfølgende vil jeg så gå hjem til mig selv, lettet over at jeg ikke går glip af noget.