Digtet som udtryksform:

I vintermånederne plejer jeg at blive lidt melankolsk, nostalgisk, trist og/eller deprimeret. ”Kært” barn har som bekendt mange navne.

Sidste år fandt jeg ud af, at jeg kunne få afløb for en del af mine følelser ved at digte.

Jeg havde tændt mit fjernsyn og fundet en musikvideo frem på You Tube med Celine Dion. Det var første gang jeg stiftede bekendtskab med hende. Nu genlød hendes stemme i mit soveværelse, mens jeg var ved at lægge vasketøj sammen på min seng.

Pludselig kom jeg til at tænke på en udtalelse, som lederen af Dansk Folkeparti var kommet ud med i medierne på et tidligere tidspunkt. Jeg taler selvfølgelig om Kristian Thulesen Dahl.

Han udtrykte sin bekymring omkring en dansk baby, som var hentet hjem fra Syrien til Danmark. Babyen var stærkt underernæret og ville formentlig være død, hvis det var forblevet i Syrien.

Problemet var bare, at barnets forældre var danskere, som var rejst til Syrien for at kæmpe for en terroristisk bevægelse. Nu skønnedes det, at forældrene var døde, og barnet derfor havde brug for hjælp.

Her så Kristian gerne, at man havde sikret sig, at begge forældrene var døde, før barnet blev hentet til Danmark. Han var simpelthen bange, at forældrene ville påberåbe sig en ret til at komme til Danmark, hvis de stadig levede, og barnet befandt sig i Danmark.

Det var noget, som gjorde mig ret så hidsig. Jeg synes selvfølgelig ikke, at det skulle gå ud over barnet, at forældrene var terrorister.

Følelser fra min hverdag:

Så fik jeg pludselig den tanke, at jeg kunne skrive et digt omkring sagen, hvor jeg gav udtryk for mine følelser.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at det var Celines stemme og sang, som inspirerede mig.

Desværre faldt det mig svært rent følelsesmæssigt at skrive om noget, som lå så langt væk fra min egen hverdag.

Jeg kom imidlertid i tanke om en række andre situationer fra min egen hverdag, hvor jeg ikke kunne få givet udtryk for mine følelser med en almindelig tekst.

Det har jeg fået en mulighed for nu.

Siden er jeg begyndt at digte, når følelserne trænger sig på. Og ja. Jeg hører selvfølgelig Celine Dion samtidig med, at jeg digter.

2 digte.

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Sandheden forløser på længere sigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *